- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
131

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været til, at dette vistnok oprindelige Led i de fælles germanske
Skikke hos Adelen i Danmark i det 16de Aarhundrede har været
forrykket fra sin Plads og alt begyndt at visne: for dets daværende
Vanmagt taler, at det helt er gaaet i Glemme i de fra hin Tid
nedarvede, nordiske Bønderskikke.

*



En anden gammel Skik, hvorom dog i det mindste Mindet
var bevaret i det 16de Aarhundrede, var den, at Frieren ikke
burde faa "Ja", førend han selv havde "vundet" sin Brud.
Herved forstodes ikke, at han skulde have gjort et vindende Indtryk
paa hende, eller lignende. Enhver velopdragen Ungmø burde jo
paa dette Trin af Forhandlingerne, selv om hun syntes nok saa
godt om Bejleren, tugtigt svare Nej eller dog overlade det til
Faderens Afgørelse. Udtrykket var at tage i bogstavelig Forstand,
idet Skikken havde bestaaet i, at de skulde spille Skak, Dam
eller Tærninger sammen, og han vinde Spillet. Kun saaledes
ansaas hun for lovligt vunden, og kun herefter kunde hendes
naturlige Skyhed med Rette bortfalde.

Skikken synes en Gang at have været almindelig i Evropa.
En af de første Lejligheder, den omtales paa Dansk, er i
Folkevisens Beskrivelse af, hvorledes Ridder Strange paa Valdemar
Sejrs Vegne anholdt i Bøhmen om Prinsesse Dagmars Haand.

         Saa bare de ind det Tavlebord
         De Tavl af Guld hin rene.
         Hr. Strange han skulde med Frøken lege
         Og tale med hende alene.

         Den tredje Skaktavl de sammen drog,
         Den var af røde Guld:
         Hr. Strange han vandt den skønne Frøken
         Alt udi Danmarks Vold.

         De sloge over hende Silke smaa
         De fulgte hende i Salen ind:
         "Her maa I se den Frøken skøn
         Vi give til Danmark ind"[1].

Hvis man tør tro Folkevisen, var det Skik, at Bejleren altsaa
end ikke maatte faa Bruden at se, førend de spillede Tavlebord,


[1]
Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III 193 og 195.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free