Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 1548 rettedes til "Ægtemand", og Aar 1693 befaledes der, at
det skulde være Præsten og ikke Brudgommen, der nævnede
Treenighedens Navn[1].
I Norden som i Syden opstod der nogen Tvivl om, paa
hvilken Haand Trolovelsesringen rettelig skulde anbringes. Ifølge
den ældgamle Anskuelse, der havde faaet yderligere Vægt ved at
godkendes af Kirkefædrene, burde den sættes paa venstre Haand,
til hvis Ringfinger der jo antoges "at gaa en Aare lige fra Hjertet".
Men dette kom i Strid med, at Ringen som Troskabens Tegn
selvfølgeligt burde anbringes paa den Haand, med hvilken
Troskabsløftet afgaves, altsaa den højre.
Disse forskellige Synsmaader affødte Strid og tilsvarende
Afvigelser i Skik, ikke blot i Norden, men Evropa over. I det 16de
Aarhundrede var Striden i fuld Gang. Af og til greb Kirken ind
til Gunst for den venstre Haand, uden dog at kunne hidføre
Enighed. Det fjerde Kirkemøde i Milano Aar 1576 paabød
saaledes at anbringe Ringen paa venstre Haand. Men i Kirkeritualet
for Bordeaux af 1596 maatte man dog give efter for
Befolkningens Betragtningsmaade og betegne den højre Haand som
Ringens rette Plads<footnoteJohn Brand: Observations on the popular
antiquities of Great Britain. II (London 1849). S. 97. </footnote>.
I Danmark synes med Reformationens
Indførelse den højre Haand at have erhvervet sig Forretten. At noget
lignende har været Tilfældet i Sverige kunde vistnok sluttes af,
at det Aar 1614 maatte offentligt paabydes at anbringe Ringen paa
venstre Haand[2].
Uenigheden om dette Punkt vedvarer som bekendt endnu.
Derimod synes det at have været enestaaende for Norden, at
anbringe Ringen paa Langfingeren i Stedet for paa fjerde Finger.
Saa vidt man kan skønne opstod denne Skik hos Landbefolkningen.
Den lader sig vistnok først paavise i Norge[3], og har holdt
sig i flere Egne baade dèr og i Danmark indtil vore Dage.
Hele Norden over var der i det 16de Aarhundrede stadig kun
Tale om een Ring (Fig. 31 og 32), den, som Fæstemanden satte
paa Fæstemøens Haand. Paa Dansk kaldtes denne Ring vel i
Reglen "Trolovelsens Ring", men ofte ogsaa "Vieringen"
[4].
Denne sidste Benævnelse sigtede enten til, at det var den Ring,
der var bleven indviet af Præsten, eller ogsaa til, at det var den,
hvormed deres Pagt viedes. I sidste Fald kunde i Navnet muligt
fjæle sig et dunkelt Oldtidsminde fra den Tid, da Pagten maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
