Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nye Ordning frembød et paa een Gang haabløst og dog
pudsigt Skue. Det lykkedes virkelig hist og her at vække
Forestillinger om, at den nye Art af Trolovelse var en løsere Art
Forbindelse end den tidligere. Men Mængden opfattede dette paa
sin Maade. At Trolovede havde Lov til at leve sammen som
Ægtefolk, var givet, men det nye maatte da altsaa være saaledes
at forstaa, at Trolovede nu efter sligt Samliv havde Lov til atter
at skilles, naar de var kede af hinanden. Aar 1593 meddeler
Sjællands Biskop, at Kapitlet i Roskilde, der skulde dømme i
Stiftets Ægteskabssager, havde meget med saadant at gøre: "at
Trolovede, der var flyttede sammen, vilde skilles fra hinanden
igen efter at have prøvet hinanden"[1]. For at bekæmpe denne
meget farlige Tankegang maatte Kirken lægge særlig Vægt paa,
at Trolovelse var en Begyndelse til Ægteskab og kun rent
undtagelsesvis atter kunde hæves. Men herved arbejdede den netop
den gamle Opfattelse i Hænde, der ansaa Trolovede for
berettigede til ægteskabeligt Samliv. Denne Opfattelse holdt sig
haardnakket, saa længe Trolovelse som offentlig Handling overhovedet
bestod. Hvor indgroet den var, ses bedst af, at den i det 19de
Aarhundrede af Folkets bredere Lag er bleven overført paa den
nye, langt løsere Art af Forbindelse: Forlovelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>