Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han allerede begyndte at vække Opmærksomhed ved
sine Iagttagelser og sine Instrumenter. I Aaret 1572 Opdagede
han under et Besøg hos sin Morbroder Sten Bilde
paa Herridsvad Kloster den pludselig opblussende og efter
nogen Tids Forløb atter forsvindende "nye Stjærne" i Stjærnebilledet
Kassiopeja, og denne Opdagelse fremkaldte hans
første Skrift
[1],
som han dog kun paa sine lærde Venners indtrængende
Opfordring gik ind paa at lade trykke, i det han
selv fra første Færd af mente som de fleste af sine Standsfæller,
at det ikke sømmede sig for en Adelsmand at udgive
Bøger. Da Isen først var brudt, fulgte der snart flere Skridt
efter, som i Samtidens øjne maatte tage sig ud som uværdige
for en Adelsmand. Han ægtede en uadelig Pige, efter
nogles Sigende en Præstedatter, efter andres en Bondepige,
hvilket naturligvis i høj Grad forargede hans jævnlige.
Efter Frederik den andens Opfordring holdt han paa Universitetet
Forelæsninger, som rigtig nok vare fremkaldte ved en
Del unge Adelsmænds ønske om at lære noget om denne
Videnskab, men for Flertallet af Datidens Adel har dette, at han
saaledes nedlod sig til at stille sig i Række med Professorerne,
utvivlsomt staaet som noget meget slemt. Han begyndte
mere og mere at føle sig utilfreds her hjemme, og han tog
endogsaa paa en Udenlandsrejse den Beslutning at bosætte
sig i Basel for at kunne leve uforstyrret for sin Videnskab.
Frederik den anden vilde imidlertid ikke give slip paa ham.
For at faa ham til at blive tillagde han ham ikke blot en
aarlig Løn, men gav ham ogsaa øen Hveen i Len og lovede
ham rundelig Understøttelse til at indrette sig der, som han
fandt det hensigtsmæssigt for at kunne drive sine Studier.
Her levede han nu i en og tyve Aar optaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>