Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var bleven nogenlunde heldig stillet i udvortes Henseende,
kom der snart en hel ny Side frem hos ham, hans poetiske
Produktion, der kom ham selv lige saa uventet, som alle
andre. Han havde skrevet Vers i sin Skoletid og fortæller
selv morsomt om, hvorledes det gik en Gang, da hans
Morbroder, som han var i Huset hos, havde faaet fat paa et
satirisk Vers, Drengen havde gjort over en af hans Kones Slægt,
som han var vred paa for en Uret, hun havde tilføjet ham; i
Stedet for at irettesætte ham for Versets Indhold gav Morbroderen
sig til at kritisere Formen, saa at der begyndte en grammatikalsk
Krig imellem dem, som endte med en Fredstraktat,
der kun havde én Artikel, nemlig den, at naar han en anden
Gang vilde gjøre Vers, skulde han gjøre sig mere Umage dermed.
Dette ungdommelige Verseskriveri var dog snart forbi,
og skjønt Holberg levede paa et Sted, „hvor der var saa godt
Forraad paa Poeter som paa Fluer i September Maaned, i det
den hele Stad var næsten bleven omskabt af Mennesker til
Poeter“, var det dog ikke, efter at han var kommen til Skjels
Aar og Alder, faldet ham ind at give sig af med sligt, ja han
havde saadan en Afsmag for Poesien, at han ikke kunde finde
ringeste Fornøjelse i at høre det allersirligste Vers, og at han
kun læste latinske Vers, naar han var nødt dertil, og, naar han
gjorde det, „ikke saa meget gjorde det for den Fornøjelse,
han havde deraf, som for at profitere i det latinske Sprog“.
Nu, da han var fem og tredive Aar gammel, tog han sig for at
gjøre et Forsøg, „paa det jeg ikke altid skulde være en ledig
Tilhører“. Det var Satiren, han vendte sig til; den havde han
allerede forsøgt sig i paa Prosa i et Par latinske Stridsskrifter
imod Juristen og Historikeren Andreas Høyer. Han skrev en
Satire i Juvenals Manér („Poeten raader sin gamle Ven Jens
Larsen fra at gifte sig") [1]. Forsøget lykkedes saa vel, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
