Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betænkelige Hændelser, denne navnkundige Helt oplevede.
Digtet var fra først af nærmest anlagt paa at skulle være en
Parodi paa de antike Heltedigtes efter Datidens Synsmaade
forskruede og opstyltede Stil og de sprænglærde Anmærkninger,
hvormed Udgiverne plejede at ledsage dem. Overfor
den alvorlige Digtning stod Holberg fuldstændig paa samme
Standpunkt som hans Tid i det hele taget, særlig maatte hele
den brogede, fantastiske Verden, hvori den klassiske Oldtids
store Epikere førte deres Læsere ind, for det attende
Aarhundredes nøgterne Betragtning tage sig i høj Grad latterlig
ud, og Holberg var meget langt fra at lægge Skjul paa, at
han hverken fandt Smag i Homer eller Virgil. Først med
Aarene fik han et andet Syn paa dette Punkt. I Peder Paars
gaa hverken Iliaden eller Odyseen Ram forbi, men særlig
tages der dog Sigte paa Æneiden, hvis Handling Digtet
navnlig i Begyndelsen paa mange Punkter holder sig meget nær
op til. Efterhaanden, som Digteren kommer i Aande, faar
imidlertid et andet Moment, som ogsaa var til Stede fra første
Færd af, afgjort Overvægten over det parodiske, i det Digtet
mere og mere gaar over til at blive en almindelig Satire over
Samtiden, et helt Galleri af typiske Skikkelser fra de
forskjelligste Omraader, skildrede med glimrende Lune og
sprudlende overgivent Liv, med genial Opfindsomhed stillede i de
pudsigste Situationer. Gjennemtrængt af Følelsen af det
Samfunds Stagnation, Bornerthed og Spidsborgerlighed, hvori han
levede, malede Digteren med levende Farver og med overlegen
komisk Kraft et Billede af det i hele dets ravnekrogsagtige
Ynkelighed, som træder dobbelt stærkt frem ved Modsætningen
imellem de simple Hverdagsmennesker og ubetydelige
Forhold der besynges, og, den aldrig svigtende ironiske
Gravitet, hvormed det sker. Det gjaldt om intet mindre end
paa alle Punkter at bane Vej for en sundere og friere Opfattelse
af Livet, saaledes som Digteren selv havde tilegnet sig den
ved den evropæiske Kulturs Arnesteder. Peder Paars blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
