Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg, Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad der gav Holbergs Forfattervirksomhed en saa overordentlig
stor Betydning, var ikke blot den Genialitet, hvormed
han i og for sig greb sin Tids Tanker, men ogsaa og
fornemmelig den Omstændighed, at han ikke nøjedes med at
skrive for den lærde Kreds, men henvendte sig til det store
Publikum, som egentlig først ved ham fik Literaturen opladt
for sig, i alt Fald i større Udstrækning. Han havde i den
Henseende store Forudsætninger; hans klare, anskuelige
Fremstilling, saa fuld af slaaende Tanker og næsten altid spillende
af Friskhed og Lune, kunde ikke andet end tiltale Læg som
Lærd — eller rettere maatte strax tiltale Lægfolk og
efterhaanden ogsaa faa Magt over de lærde, hvor mange
Indvendinger disse end til at begynde med havde imod et for
de Tider i Henseende til sin Art saa enestaaende Forfatterskab.
Hans populære videnskabelige Skrifter trængte
da ogsaa ind i alle Kredse af Samfundet og bidrog mægtig
til at vække aandelig Sans og Interesse uden for den lærde
Stand, som hidtil havde haft Privilegium derpaa. Og som
han virkede paa Menigmand ved sine folkelige videnskabelige
Arbejder, gjorde han det ogsaa og i endnu højere
Grad ved sine Digterværker. Han savnede ganske vist Blik
for Idealerne i deres Umiddelbarhed, det kommer frem i
hans Produktion, f. Ex. i de meget kølige Kjærlighedsscener
i Komedierne, som det kommer frem i hans Smag - det
varede længe, før han lærte at skjønne paa Homer, ligesom
ogsaa de gamle Sagaer først i Slutningen af hans Liv blev
andet end Skindlapper for ham —, og hvor han som Digter
en enkelt Gang gaar uden for den komiske Sfære, bliver
han tør og triviel. Men hvor han holder sig paa det Omraade,
hvor han er hjemme, naar han næsten altid, i alt Fald
medens han staar i sin Manddoms Kraft, et sjældent Mesterskab,
som ikke kunde andet end gjøre sin Virkning; hans
komiske Kraft var saa stor, hans Blik for det skjæve og
latterlige saa sundt og sikkert, at han altid fik Latteren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>