Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger, Adam Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oehlenschlåger. - Poetiske Skrifter, 1805. 121
at reducere Kristus til en Mythus af den aarlige Natur, da
han tvært imod bestandig har søgt at vise Naturen som en
aarlig gjentagen Mythus af denne guddommelige Forløser.
Denne Mythus vilde i ingen Henseende have nogen Betyd-
ning, dersom han ikke troede paa det hellige Kulminations-
punkts Guddommelighed i selve Historien. Det bliver derfor
nødvendigt det hele Digt igjennem at have Kristus i Tiden,
i Naturen og i Hjærtet for Øjne paa én Gang, da de uaflade-
ligen, mer eller mindre, blande sig imellem hverandre gjennem
det, hele Digt." Overfor ,,den nærværende Frivolitets Dom-
stol" erklærer han uforbeholdent, at ,,den sørgelige Indifferen-
tismus, hvori Menneskene, blot med det sløve Øje heftet paa
den daglige Nødtørft, forskanser sig med den endelige For-
stands malmløse Floskler, som man forskanser Lastdyret med
Øreklapper, at de jo ikke skulle skotte til Siden og forstyrres
af alle de Særsyn, som trindt omringe dem og vække Ideer
om det evige, Trang til Religionen - denne sørgelige In-
differentismus fortjener vel inderlig Medlidenhed, men kan
aldrig gjøre -Fordring paa Agtelse." Til Trods for denne For-
klaring og disse bestemte Udtalelser, som vise os Digteren i
Forstaaelse med det religiøse Liv, der alt var begyndt at
vaagne, og som snart skulde bryde mægtig frem som Reak-
tion imod det attende Aarhundredes Rationalisme, undgik
dette ,,ikke mystiske, men mythiske Digt", i hvilket Natur-
symboliken paa de fleste Punkter er gjennemført med stor
Skjønhed, ikke at vække Forargelse. Biskop Balle protesterede
imod det som en Forvildelse, og Grundtvig, for hvis Udvikling
de ,,Poetiske Skrifter" blev af stor Betydning, fandt (1812) i
den allegoriske Fremstilling af Kristi Liv ,,en Orm, som na-
gede den herlige Rose, og som, hvis den fik Raaderum, vilde
fortære dens herligste Safter. Digteren var Kristen, men Tæn-
keren var det kun halvt." I Mynster, hos hvem det betydnings-
fulde religiøse Gjennembrud nylig havde fundet Sted, fandt
dette Digt derimod en begejstret Talsmand. Han skrev et Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
