Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. F. S. Grundtvig. - I Hovedstaden til 1821. 207
opgive ,,Haabet om indtil videre enten med Haand eller Mund
at virke til den danske Statskirkes Reformation". I en Række
af Aar - indtil 182 i - fordybede han sig nu atter helt og
holdent i Bøgerne og udfoldede en umaadelig literær Produk-
tion. Vi skulle, af hvad han udgav i disse Aar, særlig nævne
Tidsskriftet ,,Dannevirke" (i8i6-i ~ i hvilket han yderligere
udviklede den filosofiske Grundbetragtning, der gik igjennem
,,Verdenskrøniken". Han gav (i 817> en ny, meget omarbejdet
Udgave af Verdenskrøniken, i hvilken han særlig udførlig
behandlede den tyske Videnskabeligheds Frembringelser siden
Luthers Tid og viste, hvorledes man Skridt for Skridt var
kommen bort fra den lutherske Kristendom, og stærkt hæv-
dede, ,,at der er intet Raad for os i Tiden og mindre i Evig-
heden uden at vende tilbage til Fædres ærlige, enfoldige Tro,
som ene kan give, hvad vi behøve i Kraft og Kjærlighed".
Af hans poetiske Produktion, der for største Delen frem-
traadte spredt i Blade og Tidsskrifter, skulle vi fremhæve
~Roskilde-Rim" (1814) og ,,Kvædlinger og Smaakvad", (1815) to
Bøger, som ved den mægtige Poesi, de indeholde, staa i første
Række af, hvad den poetiske Literatur indtil da havde at
opvise. Studiet af Nordens Oldtid blev nu atter optaget, og
i Aarene 1818-22 udkom hans mærkelige fri Oversættelser
eller Bearbejdelser af Saxo og Snorre, samt 1820 hans Gjen-
givelse af det angelsachsiske Heltedigt ,,Bjovulfs Drapa".
Under dette literære Eremitliv slap han imidlertid ikke
noget Ojeblik Tanken om at komme til at virke som Præst i
Hovedstaden af Syne. Den kjøbenhavnske Gejstlighed gjorde
alt, hvad den kunde for at forhindre det, og havde den helt
kunnet stænge ham ude fra præstelig Virksomhed, havde den
uden Tvivl gjort det. Frederik den sjette, som bestandig viste
ham megen Interesse og Velvilje, og som i disse Aar ved
Understøttelse af Statskassen havde sat ham i Stand til nogen-
lunde fri for Næringssorg at udføre de nævnte betydelige
Oversætterarbejder, kaldte ham imidlertid 182 i af egen Drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
