Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Winther. 299
med alle hans Poesis kjendte Fortrin forbandt en rig Kom-
position og en mesterlig Karakteristik af de i raske Træk
tegnede Skikkelser. Den Højde, Digteren i ,,Hjortens Flugt"
havde hævet sig til, naaede han vel ikke mere, men ogsaa
hans senere Arbejder, ,,Brogede Blade" (i 865) og ,,En Samling
Vers" (i 872), vise, at hans poetiske Evne endnu længe efter
mægtede at overvinde det Tryk, Alderen lagde over den. -
Han døde i Paris den 3ote December 1876.
,,Det har altid forekommet mig yderst latterligt", siger
Christian Winther, ,,at se i Anmeldelser af mine Arbejder
Fraser som disse: Dette eller hint har været Forfatterens
Hensigt - dette eller hint Middel har han anvendt til denne
eller hin Virkning o. desl. Jeg har aldrig stræbt til et Maal,
jeg er altid bleven ført eller drevet af en uimodstaaelig Magt
eller har fulgt en lønlig Lyst uden, naar jeg begyndte et
Digt, at vide, naar eller hvordan det skulde ende . . . Jeg
betragter mig som et viljeløst Redskab for en højere Magt,
som et Instrument, der spilles paa". Det overraskende, der
ved første Øjekast er i denne Ytring paa Grund af det
Mesterskab i Behandlingen af Formen, der udmærker næsten
alt, hvad Christian Winther har skrevet, taber sig ved nær-
mere Betragtning af hans Produktion, som i Virkeligheden
er i høj Grad subjektiv, selv hvor det er mere eller mindre
episke Æmner, han former. Den udmærker sig først og frem-
mest ved den Naivitet i Ordets bedste Betydning, den Følel-
sens Friskhed og Umiddelbarhed, der hviler over det meste af,
hvad han har skrevet. Han er ingen Grubler, som ruger over
Tilværelsens Gaader, ingen Ironiker, som med et sorgblandet
Smil holder et Spejl op for sin Samtid, at den kan se sig
selv i al sin Ynkelighed; for ham er Livet ,,et Gilde, en
rigtig munter Fest", hvor ,,den kommer ej for silde, der blot
er ung som Gjæst"; han synger om ,,de brede Blade paa
Rankens svaje Vaand, der skygger om de glade Gulddruer
med sin Haand"; men først og sidst synger han om Kjærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
