Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommeligste Fostre, i hvilke han i en ganske anden Grad end i nogen
af sine andre Frembringelser formaaede at give sine Tanker
og Følelser et saadant Udtryk, at de i al deres subjektive
Umiddelbarhed fik almen Gyldighed. Andersen blev ved
sine Æventyr Børnenes Digter over hele Verden, fordi han
saa fuldstændig forstaar at holde sig inden for Børnenes
Tankegang og bruge deres Sprog, more dem kongelig og
røre deres bløde Hjærter dybt. I hans ældre Alder mattedes
hans Evne selvfølgelig undertiden, men selv i hans seneste
Samlinger er der ved Siden af Æventyr, der umiskjendelig
bære Præg heraf, adskillige, som i deres Art er rene Perler, og
de ældre Æventyr er det næsten alle. Alt, hvad han rører
ved, faar Liv og Betydning; Konger og Kejsere, Prinser og
Prinsesser, Træer og Blomster, Børnenes A. B. C. og Legetøj
o. s. v. o. s. v., alt lægger hans Fantasi sit Trylleskjær over,
alt drages ind i den sindrige Leg. Som der i mange af disse
Digtninger er det kosteligste Lune, er der i andre den
dybeste Alvor, og i adskillige forene disse to Momenter sig paa
den ejendommeligste Maade. Ȯventyret holder en lystig
Dommedag over Skin og Virkelighed, over den ydre Skal og
den indre Kjærne», er der træffende sagt om dem. »Der
gaar en dobbelt Strøm deri, en ironisk Overstrøm, som leger
og spøger med stort og smaat, som spiller Fjerbolt med højt
og lavt, og saa den dybe Alvors Understrøm, som retfærdig
og sandt bringer alt paa rette Plads. Dette er den sande,
den christelige Humor». Direkte Moraliseren giver Digteren
sig i sine bedste Æventyr ikke af med, som han i det hele
taget her ikke indlader sig paa abstrakte Ræsonnementer.
Han holder alt saa konkret som muligt, bevæger sig stadig
i de Kredse, Barnet er fortrolig med, eller, hvor han gaar
uden for dem, lemper og omformer han sit Stof efter dets
Fatteevne paa en saadan Maade, at den, der ikke som Barnet
blot naivt og umiddelbart gaar ind derpaa, men skjønner,
hvorledes Digterens Fantasi har omformet Virkeligheden, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
