Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richardt, Christian Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Det nittende Aarhundrede.
som den i det hele er en i Ordets bedste Forstand sjælden
poetisk Rejseskildring. I 1867 blev Richardt Forstander for
en Folkehøjskole, i 1872 Præst.
Det nære Forhold, hvori Richardt i sin Ungdom stod til
Studenterverdenen, og som saa stærkt afpræger sig i hans poeti-
ske Produktion ved dens Begyndelse, ophørte selvfølgelig for
en Del, da Livet stillede andre Krav til ham, men han har
dog bestandig i ikke ringe Grad følt sig knyttet til den Kreds,
i hvilken han tjente sine Sporer, og dette har ogsaa lige til
den sidste Tid fundet Udtryk i mange Sange, i hvilke han er
optraadt som Studenternes Ordfører; særlig skal fremhæves
de mange, han har skrevet ved de sidste Studentermøder,
ligesom ogsaa hans Kantate ved Universitetsfesten i 1879.
Men det er dog nærmest hans Digtning paa mindre særlige
Omraader, der giver ham Betydning for det større Publikum
og Literaturen. Allerede den første lille Digtsamling inde-
holdt ved Siden af Studenterviserne og de med dem beslæg-
tede nationale og andre Lejlighedsange saa vel almindelig lyn-
ske som særlig stærkt religiøst stemte Digte, og i begge disse
Retninger er han stadig naaet frem til større og større Inder-
lighed og Styrke i Følelsen som i Udtrykket. Det skjemtende
Element, der i Smaadigtene var saa stærkt fremtrædende,
at Bogen for største Delen fik sit Præg fra det, er vel ingen-
lunde forsvundet, men de alvorlige Stemninger, og navnlig da
den religiøse har dog i de følgende Samlinger mere og mere
bredt sig, hvilket dog ingenlunde er sket paa Bekostning af
den friske, frejdige Livsglæde, der nu som før er et Hoved-
træk i hans Digtning, men som blot er bleven dybere og
inderligere. Det Motto, han har sat paa en af sine sidste
Digtsamlinger:
Glæden ved Guds granne Jord,
Glæden ved Guds Naadeord
de vil ikke kriges;
Lærkesang og Klokkeklaug
de kan godt forliges!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
