Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen - Kierkegaard, Søren Aabye - Kierkegaard, Søren Aabye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad ved den Skjønhed, Formen er præget af, ikke blot i det
enkelte, i Stil og Sprogform, men især i hele Systemets
Arkitektur, og hvad Indholdet angaar, bærer det Vidne ikke blot
om en betydelig Lærdom, men ogsaa om en alsidig, moden og
overlegen Dannelse. Navnlig er Ethiken et Værk, som ved sine
Fortrin i denne Retning har Betydning langt ud over Theologernes
Kreds som en Udvikling af en helt og holdent paa
Aabenbaringstroen og Kirkelæren hvilende Anskuelse af alle Livets
væsentlige Forhold, en Udvikling, der ikke blot skyldes den
lærde Videnskabsmand, men tillige den gjennemdannede
Tænker, hvem intet menneskeligt er ligegyldigt. 1854 blev
Martensen Mynsters Efterfølger paa Sjællands Bispestol.
Foruden en Del Prædikensamlinger har han udgivet en Del mindre,
til Dels polemiske Skrifter, fremkaldte af de forskjellige
Bevægelser paa det religiøse Omraade og rettede imod Rasmus
Nielsen, Grundtvigianismen, Katholikerne o. s. v.
De tre sidst omtalte Forfattere ere, hvor stærkt paavirkede
de end ere af deres Tids filosofiske Strømninger, og hvor
stor en Rolle det filosofiske Element som Følge deraf spiller
i deres Skrifter, afgjort Theologer i dette Ords almindelige
Forstand, i det de tage deres Udgangspunkt i en systematisk
theologisk Erkjendelse, som de saa søge at udvide og udvikle
til større og større Klarhed og Fylde. En bestemt Modsætning
til dem danner i saa Henseende Søren Kierkegaard,
for saa vidt som en theologisk Videnskab egentlig ikke kan
siges at existere for ham, men han forholder sig umiddelbart
til det centrale i Troens Indhold, saaledes som det er
overleveret i Aabenbaringen, og søger at klare de Vilkaar, det
medfører for Personligheden i Henseende til dens Stilling
til det religiøse og Livet overhovedet uden Hensyn til
dogmatiske Enkeltheder og uden at ænse de Indvendinger, som
rejse sig af Hensyn, der ikke vedkomme dette centrale, hvilket
han med ubøjelig Logik forfølger ud i dets yderste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
