Et langt betydeligere Indtryk gjøre de ganske vist ogsaa grovkornede, men ofte virkelig vittige og træffende egentlig satiriske Digte, der fra Protestanternes Side sendtes imod Katholikerne. Munkene og alt det Uvæsen, de drev, havde, som bekjendt, længe før Reformationen været Gjenstand for hvas Satire, og et af de Digte af denne Art, vi have tilbage, "Broder Russes Historie", tilhører denne ældre Gruppe af bidende Skildringer af Munkelivets Skrøbeligheder, der vel gaa ud paa at spotte og revse, men ikke have nogen egentlig reformatorisk Tendens, som vel tage Sigte paa den herskende Fordærvelse, men ikke tænke paa at rokke ved den katholske Kirkes Grundvold. Digtet handler om, hvorlunde Djævlen under Navn af Broder Rus skaffer sig Indpas i et Kloster, hvor han faar Tjeneste som Kok og hjælper Munkene med · deres ugudelige Levned, til det antager et saadant Omfang, at han er lige ved at skulle føre baade Abbeden og alle hans Munke til Helvede, da de faa øjnene op for, hvem han er og
begyndte strax at læse og sjungeDette Sagn, der var almindelig udbredt i Evropa i Middelalderen, synes oprindelig at stamme fra Danmark, hvor det henføres til Esrom Kloster. Den danske Satire, hvis ældste bekjendte Udgave er fra 1555, er imidlertid næppe nogen original Digtning; den er uden Tvivl skreven paa Grundlag af den plattyske rimede Behandling af Sagnet, fra hvilken alle de, der kjendes anden Steds fra, ere udgaaede paa første eller anden Haand og som haves i en Udgave, der er et halvt Hundred Aar ældre end den ældste danske, men den er udført med megen Frihed og staar betydelig over sit Forbillede baade i Lune og livfuld Fremstilling. Den holdt sig da ogsaa hos os som en yndet Folkebog, længe efter at den havde tabt sin egentlige Braad, blot paa Grund af den fornøjelige og underholdende Maade, hvorpaa Sagnet her helt igjennem er behandlet. ***)
og tjente Gud med Hjærte og Tunge
og bade ham hjælpe dem af deres Nød,
at de maatte undgaa den evige Død.
*) "En Vise om Munke og deres falske Handel, som er bruget lang Tid."
**) De her nævnte polemiske Digte ere optrykte af Chr. Bruun i "Viser fra Reformationstiden" ("En Munks Klage" ogsaa i "Bidrag til en dansk Salmehistorie" S. IX og i Brandts "Ældre danske Digtere".)
***) Udgaven fra 1555 er optrykt af Chr. Bruun 1868. Digtet er udgivet af Brandt i "Ældre danske Digtere".
De øvrige Satirer imod Katholicismen og de Misbrug, der fulgte med den, er i langt højere Grad egentlige Tendensskrifter, der gaa ud fra, at der ikke er noget Haab om, at Tilstanden kan blive bedre, med mindre hele Grundvolden ryddes af Vejen. Det betydeligste af dem er det, der fører Titlen: "Dialogus, en græsselig ond Tidende, som Paven fik til Rom om den papistiske Messe". Det er en rimet Bearbejdelse af en Satire i Prosa af Berneren Niklas Manuel ("Ain klegliche · Botschafft dem Bapst zukomen" 1528), et af de vittigste og mest slaaende polemiske Skrifter fra den Tid, som da ogsaa hurtig vandt Udbredelse i hele det protestantisk sindede Evropa. Den danske Bearbejdelse er udmærket gjort, skarp og vittig i sin Tone og saa godt lokaliseret, at man, naar man ikke kjendte Originalen, ikke vilde falde paa, at den var en Bearbejdelse. Som Digtet i det hele taget er læmpet efter de hjemlige Forhold, gjenkjender man ogsaa i de Personer, den danske Dialogus fører frem, flere af Papisternes mest fremtrædende Mænd (Dr. Johan Ulf, Kannik i Lund, Dr. Stagebrand (c: Stagefyr), Dirik (c: Povl) Vendekaabe) *). En helt original dansk Satire synes vi at have i Historien om "Peder Smed og Adser Bonde", som i jævne og let fattelige Rim lærer, hvad man bl. a. "skal holde og tro om Sjælemesser, Skjærsild, Afladsbreve, Pilegrimsrejser, om Munkenes Bedrageri, om Sakramenterne og anden saadan Vildfarelse, som haver været brugt i Pavens Kirke i mange Aar". **) Langt under de nævnte Digte staar "Vigilies", en daarlig Oversættelse af en plattysk Original, raa og plump i Form som i Indhold. ***)
*) Digtet, som blev trykt 1533, er optrykt i Danske Magazin I og senere udgivet af Brandt i "Ældre danske Digtere".
**) Udgivet af J. F. Fenger i Kirkehist. Samlinger II.
***) Optrykt i Danske Magazin II.
Uden for den af Reformationsbevægelsen fremkaldte
aandelige og polemiske Digtning er der kun saare lidet, der
er værd at nævne, og det har endda kun literær- og
kulturhistorisk Interesse. Der kjendes enkelte historiske Viser,
men de er ligesom den Fortsættelse, Erik Krabbe gav af
Rimkrøniken (1533), ganske blottede for Poesi. Det i
Middelalderen over hele Evropa udbredte allegoriske Digt,
"Dødedansen", som fremstiller Døden overfor alle Stænder, og
som oprindelig var knyttet til Billeder i Kirkerne, findes
·
ogsaa paa Dansk i en Oversættelse fra Tysk, som, at dømme
efter den Maade, hvorpaa Katholikerne omtales, maa antages
at skrive sig fra Begyndelsen af Reformationstiden, da man
vel havde begyndt at tage Bladet fra Munden, men dog
endnu ikke talte helt ud. Af Hans Sachs' Digt "Helvedes
Badstue" haves en taalelig god Oversættelse fra 1558. Det
eneste større Digt, der omplantedes paa vort Sprog paa
denne Tid, var den saa vel paa Latin som paa saa godt som
alle Evropas Sprog foreliggende Dyrefabel om Reineke Foss,
det bekjendte almen satiriske Digt; hos os oversattes det
efter den plattyske Bearbejdelse af Herman Vejgere
(c: Vejer, han var Vejer og Raadmand i Kjøbenhavn).
Denne "dejlige og lystige Rævebog", som udkom 1555, tager
sig fortræffelig ud i den danske Oversættelse, som, skjønt den
rent udvortes taget er en saa trofast Gjengivelse af den
Original, der har foreligget Herman Vejgere, at den ikke
blot giver Digtet, men ogsaa medtager de mange rimede og
prosaiske Anmærkninger af forskjellige Forfattere, hvoraf det
var ledsaget, dog paa den anden Side, væsentlig set, er
behandlet med al fornøden Frihed - der er endogsaa gjort Tilløb
til at lokalisere Digtet, og det skorter det ingenlunde paa Vid
og Lune. Bogen vil den Dag i Dag kunne læses med
Fornøjelse, og den holdt sig hos os som anden Steds længe som
en yndet Folkebog, hvorom gjentagne Udgaver vidne.
