Det er ganske betegnende for den Betydning, Kirken, og hvad der
stod i Forbindelse med den, havde for det aandelige Liv, hvorledes den
dannede det Midtpunkt, hvorom dette samlede sig, at det første Skrift
af nogen Betydning, der vides at være bleven til her i Danmark,
nærmest maa siges at have til Formaal at forherlige den første danske
Helgen, Knud den hellige, som under hele sin Regering var en ivrig
Forkæmper for Kirkens Tarv og til sidst ofrede Livet for dens Sag.
Skriftet hedder "Historia ortus, vitæ et passionis Scti. Canuti regis
Daniæ" og er forfattet af Munken
*) Skriftet er trykt i Langebeks scriptores rerum Danicarum medii ævi III, oversat paa dansk af J. S. Jacobsen, 1874.
Skjønt Ælnoths Skrift saaledes ikke er uden historisk Værd, og saa
meget mere vigtigt for os, som Kilderne for vor Kundskab om denne
Tidsalder flyde yderst sparsomt, er det dog aabenbart kun paa Grund af
hans Forhold til Kirken, at Kong Knud har interesseret Forfatteren og
bragt ham til at skrive hans Biografi. Historieskrivning i og for
sig, for Historiens egen Skyld, laa endnu ikke for Tiden; der skulde
hengaa næsten et helt Aarhundrede, før Trangen til at optegne Minderne
om Fædrenes Liv og Bedrifter vaagnede, og med en enkelt Undtagelse var
det hele Middelalderen igjennem kun ringe bevendt dermed. Foreløbig
indskrænkede Klosterliteraturen sig, som det da ogsaa var at vente,
til at behandle religiøse Æmner af forskjellig Art, en Virksomhed, der
naturligvis vedblev hele Middelalderen igjennem. Hvad der er levnet
af Skrifter, der kunne give os en Forestilling om Tidens
videnskabelige Standpunkt, er yderst lidt, i Forhold til hvad der vist
nok maa antages at have været til, i Betragtning af den theologiske
Dannelse og Lærdom, der vitterlig var her i Landet i Middelalderens
bedste Tid; flere fremragende gejstlige omtales som theologiske
Forfattere, saaledes den før nævnte Biskop