- Project Runeberg -  Om tatoveringer hos de offentlige fruentimmer /
6

(1891) [MARC] [MARC] Author: Rudolph Bergh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ringe Udbredning, som denne Skik dog i det Hele synes at have
havt hos den begavede og saa tidligt udviklede ariske Race, hos
hvilken den ialtfald synes i det Væsenlige tidligt uddød.
Sanscrit-Sprogene besidde intet Udtryk for Tatovering; ikke at tale om, at
der hverken i den islandske eller i det Hele i den ældste Nordiske
Litteratur findes nogen Hentydning til, at denne Skik har været
kjendt eller anvendt.[1] Hos Zigeunerne skal Tatovering saa at sige
ikke forekomme, saalidt som i deres (Rom-)Sprog, hvad der maaskee
hænger sammen med deres ariske Afstamming.[2]

Oprindelsen og Betydningen af denne Skik synes nu at have
været saare mangeartede og forskjellige hos de forskjellige vilde Folk
og Stammer. Oprindeligst har Tatoveringen maaskee været benyttet
som Skrækkemiddel ligeoverfor Fjender. Men i sine mange
forskjellige Former har den desuden ofte været Stammetegn; eller været
brugt som Mærke for indtraadt Pubertet, og det baade hos Piger og
hos Ynglinge. Fremdeles have Tatoveringerne, idetmindste i visse
Former, været et Udmærkelsestegn, som kun blev baaret af
Høvdinge og berømte Krigere. Oftest have disse Forsiringer dog
vistnok tjent Forfængeligheden, været Prydelse, og Tatoveringen optræder
allerede af den Grund i sin største Udvikling, hvor den virkeligt
ogsaa er en kunstfærdig Decoration[3], næsten kun hos Stammer, som
beboe Egne, hvis Klima tillader en næsten absolut Nøgenhed.
I samme Forhold, som de Vilde vænne sig til Beklædning, forsvinder
Tatoveringen og sees væsenligst indskrænket til de ubedækkede
Legemsdele, til Ansigt og til Hænder.

Alle disse Betydninger har Tatoveringen i sine forskjellige
Former endnu bevaret hos saa mange vilde Stammer, medens den i


[1] Tatoveringen har, saa at sige, overhovedet neppe været paa Tale i den
nordiske Litteratur.
Fraregnede nogle ældre Bemærkninger af Cranz og
af Rink om Tatoveringer hos Grønlænderinder, har kun S. Hansen Om
Stigmata hos Forbrydere. (Hosp.-Tid. 3 R. VII. 1889. p. 422. Anm.) og v.
Düben (Ymer, Tidsskr. utg. af Sv. Sällsk. f. Arthrop. och Geogr. VI, 1886.
1887. p. XVIII) leveret nogle herhen horende Meddelelser.
[2] Sml. Joest, l. c. p. 101—102.
[3] Ifølge Joest (l. c. p. 49, 58, 59, 125. Taf. VIII-XI) er Japan det Land,
hvor de i skønneste og kunstfærdigste Tatoveringer udføres. Jeg har i de
sidste Aar to Gange havt Leilighed til, hos Skibscapitainer, at see meget
smukke Tegninger, som jeg rigtigt diagnosticerede som udførte i Japan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/damtatover/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free