Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europa allerede hos Grækerne og Romerne langt tilbage i Tiden var
bleven indskrænket til at mærke Forbrydere, Slaver og Fanger (Lex
Remmia) eller var bleven til et Slags Laugsmærke med et til
Lauget Hensyn havende Emblem. Dog anvendte ogsaa de første
Christne som Samfundsmærke et eget Symbol eller Monogram (X,
IN, Lammet, Pisken) eller et Kors, anbragt paa Armen, meest ved
Haandleddet, og endnu ned til vore Dage har det været Skik, at
Pilgrimmene til Loretto[1] og til den hellige Grav i Jerusalem lode
sig saaledes mærke paa en Arm, og mellem disse Fromme have
været saa notable Personer som russiske Storfyrster og Prindsen af
Wales.[2] Under den Begejstring, som i Frankrig hilste Udbruddet
af den store Revolution, blev dens Program — liberté, fraternité,
égalité — indristet paa saa mangen Arm og læstes ogsaa paa Liget
af Bernadotte.[3]
Nutildags er Brugen af Tatoveringer i Europa højst indskrænket.
Den er sunken ned til næsten kun de laveste Klasser, benyttes der
nu kun som en, rigtignok tvivlsom, Prydelse eller som Monument
over en nærværende, maa saa ofte kun forbigaaende Tilbøjelighed
for et andet Individ og da meest af andet Kjøn. Hyppigst sees
Tatoveringer da, og saaledes ogsaa hos os, hos Soldater og
Matroser, hos Forbrydere og hos Prostituerede. De sees hos
Individer, som tilhøre disse mere kasteagtigt udprægede Samfund og
ere saa ofte vistnok kun Frugt af Efterlignelsesdrift eller af en af
Leddiggang fremkaldt eller begunstiget øjeblikkelig Indskydelse.
Men ogsaa i Armeerne og især i Marinerne synes Brugen af
Tatovering at aftage stærkt. Ved Undersøgelsen af 3000 gamle
Soldater i Invalidehotellet i Paris fandt Hutin[4] 1853 dog 506
Tatoverede, og tvivler ikke paa, at adskillige endda havde skjult deres
Mærker. Men denne Skik skal i senere Aar være bleven noget
sjældnere i den franske Armee. Sikkre Meddelelser herom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>