Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den til Almenlæsning bestemte Literatur paa Modersmaalet begynder
omkring 1250 som en smal Bæk for i de nærmeste to Aarhundreder at
svulme op til den statelige Aa, som i Reformationstiden, da Læseevnen
bliver almindeligere ogsaa hos Lægmand og Menigmand, afsætter sit Muld
i Befolkningen som en frodig Bund for de nye, spirende Tanker. Det
ældste bevarede verdslige Skrift, bestemt til at læses af Læg og Lærd, er
Henrik Harpestrengs. Han levede paa Valdemar Sejrs Tid og var
maaske Livlæge hos dennes Søn, Erik Plovpenning. Han var Kannik i
Roskilde og døde dér 1244. Hans Gravskrift er bevaret og meddeler, at han
baade i levende Live og ved sit Testamente rigeligt har betænkt sin
Domkirke. Hans Ry som Læge var stort gjennem hele Middelalderen, og han
sammenstilles med Oldtidens berømteste Læger. Det Skrift, som – i et
Haandskrift i det store kgl. Bibliothek, udg. 1826 af C. Molbech – er
bevaret, indeholder to Urtebøger og en Stenbog, der i alfabetisk
Orden opregner en Del Planter og Mineralier og giver Anvisning paa deres
Benyttelse i Lægekunsten. Tilføjet er en Kogebog, der, selv om den ikke kan
henføres til samme Forfatter, giver et godt Begreb om Køkkenet paa
Valdemarernes Tid, da Forfinelsen trængte ind fra Syd, hvorfor de bedste
Retter ofte har tyske Navne.
En anden Folkebog, et Slags Konversationslexikon efter de Tiders
billige Fordringer, er den saakaldte Lucidarius (af lux: "Lys").
Dette Skrift er en Bearbejdelse efter udenlandske Forbilleder. I Samtaleform
giver det en kort Fremstilling af hele Middelalderens Dannelsesindhold: den
katolske Gudstjeneste, den kristne Læres Hovedsætninger og geografiske og
naturvidenskabelige Iagttagelser og Notitser. Skriftet stammer i sin danske Form
fra det 14de Aarhundrede, men det bevarede Haandskrift er først fra det
15de. Det blev trykt allerede 1510 og er senere ofte optrykt; med Indledning
og Glossar er det udgivet af C. J. Brandt i "Nordiske Oldskrifter", 1849.
Vistnok den mest læste Bog næst efter Bibelen var i det 14de og 15de
Aarhundrede "Johannes af Mandevilles Rejse", der er bevaret i
mangfoldige Afskrifter og paa talrige forskellige Sprog; i Danmark blev den
almindelig udbredt som en Oversættelse fra Latin. Den engelske Ridder de
Mandeville drog i Aaret 1322 ud og tilbragte 33 Aar i Skythien, Ægypten,
Arabien, Jødeland, Persien, Tartariet o. s. v. Alle sine Æventyr, baade dem,
han selv oplevede, og hvad han fik fortalt eller havde læst, skrev han ved
sin Hjemkomst ned paa Latin, Engelsk og Fransk. Bogen har i Danmark
kun været læst i Haandskrift og blev her først trykt 1882, udgivet med en
Indledning af M. Lorenzen.
Ved sit æventyrlige Indhold staar det sidstnævnte Skrift paa Overgangen
til den romantiske Digtning, snart paa Prosa, hyppigere paa Vers,
som i oversat og bearbejdet Skikkelse naaede til os, dels fra Frankrig og
Tyskland, dels fra England. Emnerne for denne Digtning toges især fra de
store Sagnkredse om Alexander og Karl den Store, om Kong Artus og
hans Riddere, om Didrik af Bern (Theodorik) o. s. v. Det vigtigste Prosa-
arbejde inden for denne Retning, "Karl Magnus’ Krønike", har helt op
imod vore Dage været almindelig Folkelæsning; den blev trykt første Gang
paa Dansk af Gotfred af Ghemen 1501 og udgaves paany af Chr. Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
