Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Siden af Hans Tausen fortjener hans jævnbyrdige Modstander
Povl Helgesen sin Plads. Han besad ikke denne Personligheds store
enkle Linjer, med dens Djærvhed og Fynd, tværtimod er det hans Sammensathed,
der i Forbindelse med en overlegen Intelligens gjør ham
interessant. Naar Samtiden har raabt "Povl Vendekaabe" efter Helgesen –
eller, som han med latiniseret Navn kaldes, Paulus Eliae –, har den miskjendt
det, som netop var det betydeligste hos ham: hans selvstændige
Standpunkt overfor baade Pavekirke og Lutherdom.
Povl Helgesen var født omkring 1480 i Varberg i Halland og gik som
voxen ind i Karmeliterklosteret i Helsingør. Han drev her humanistiske
Studier med en Iver og et Udbytte, som vakte selve Erasmus af Rotterdams
Opmærksomhed, og da Karmeliterne 1519 stiftede det første "Kollegium"
i Kjøbenhavn, var det da ogsaa ham, som baade blev øverste
Styrer blandt Alumnerne og tillige overtog den med det kongelige Gavebrev
til denne Studenterbolig forbundne Forpligtelse til at holde teologiske
Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet. Han har allerede tidlig havt
Øjet aabent for Kirkens og navnlig Munkelivets Brøst, og han var en saa
frisindet Lærer, at han hos sine Disciple beredte Vejen over til Lutherdommen.
I sin skarpe og træffende Kritik af det bestaaende er Helgesen
Luthers Medkæmper eller maaske endogsaa hans Forløber, men da Luther
1520 begyndte at angribe Kirkens Hoveddogmer og i de følgende Aar
anerkjendte Billedstormeriet og formulerede sin etiske Grundsætning, at man
skal vogte sig mere for gode Gjerninger end for Synd, da kunde Helgesen
ikke følge ham; han ønskede ingen Omstyrten af det bestaaende, men en
Fornyelse i Kirkefædrenes Aand. Den samme Selvstændighed lagde Helgesen
for Dagen i de politiske Forhold. Oprørt over Christian II.s Grusomhed
talte han paa Slottet frimodig til Kongen og anvendte Beretningen om
Johannes Døberens Halshuggelse paa ham. Han mistede derved sin Stilling
som Lektor og maatte flygte til Jylland. Herfra modarbejdede han Kongen,
skrev en rimet Satire imod ham – et Modstykke til den blandt Folkeviserne
nævnte Ørnevise – og affattede efter hans Forjagelse Klageposterne
imod ham paa Latin. 1524 oversatte Helgesen Luthers Bedebog, der under
Titelen "Een Cristelig vnderwyszningh paa the thy Gudz budord" udkom
1526. Aaret efter, 1527, fremkom hans Modskrift mod Hans
Mikkelsen: "Till thet ketterlige wcristelige och wbesindige
breff, som then wbesckemmede Kettere Hans Michelsz aff
Malmø, lod wdgaa med thet ny Testamente", et hidsigt og voldsomt Angreb
paa den lutherske Bibelkritik og Etik, en skarp Bedømmelse
af Malmøoversættelsen og et Forsvar for Kirkens gamle Autoritet; tillige
er Skriftet mærkeligt ved Hævdelsen af, at Forbedringen maa komme indefra
hos den enkelte og ikke kan ventes at ville følge af Omstyrtningen af
de overleverede Former. Et praktisk Udslag af varmt Kristensind var Skriftet
"Huore krancke mijslige, saare arme oc fattige menniskir
schule tracteris oc besorgis", en Række Forslag til en forbedret
Hospitalsordning.
Povl Helgesens Hovedvirksomhed som polemisk Forfatter falder ved
og mellem de to Herredage i Kjøbenhavn 1530 og 1533. I denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
