Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedste af Ranchs Arbejder er "Karrig Niding": Niding under ikke sin
Hustru Jutta og Tyendet det tørre Brød, og da han forlader Huset, lukker
han alt inde og tager Nøglerne med; medens Konen er alene, kommer
Stodderen Jeppe, giver Gilde af sin Madsæk og bedrager med Konen den
fraværende Ægtemand; da denne kommer tilbage, narrer de ham saaledes,
at han ikke kjender sin egen Kvinde og sit Hus igjen, men gaar bort for
at søge det. Stykket er en ren Farce, men fængslende ved de Billeder, det
giver af Samtidens Liv. (Udgave af S. Birket Smith 1877). –
Endnu maa her mindes om, at den folkelige Literatur i Reformationstiden
omfattede en stor Del af de literære Frembringelser, som har aandeligt
hjemme i Middelalderen og derfor allerede har været omtalte, men som
først blev udgivne i det 16de Aarhundrede. Særlig virksomme var paa dette
Omraade Chr. Pedersen og Anders Sørensen Vedel. Den poetiske Folkebogsliteratur
forøgedes desuden i dette Tidsrum med Gjengivelser af de i
Udlandet yndede Fortællinger om Alexander den Store, Faust o. s. v., med
Noveller af Boccacio og Margrethe af Navarra. Historiske Brochurer og
Viser spredtes ud ved de fleste betydelige Begivenheder, ofte dog i
tysk Sprog, og af belærende Folkebøger maa nævnes Ting som Henrik
Smiths Læge- og Urtebøger, de ældste Regnebøger og lignende for den
store Mængde beregnede Publikationer. –
Vedtagelsen af Kirkeordinansen af 1537, der var gjennemset af
den indkaldte Dr. Bugenhagen, og som gjennemset paany udkom 1542,
og Udgivelsen af Christian III.s danske Bibel er Mærkepælene for Reformationens
endelige og afgjorte Sejr i Danmark. Efter at saaledes de ydre Forhold
gjennem hidsig Strid var naaede til en endelig Ordning, kunde Sindene
atter rettes dels indad mod den teoretiske Kristendom eller Teologien,
dels udenom det kirkelige Spørgsmaal til Historie og Naturvidenskab. I
Reformationsaarhundredets sidste Halvdel møder vi da ogsaa en Teolog som
Niels Hemmingsen, Historikere som Anders Sørensen Vedel og Arild Huitfeldt
og den store Astronom Tyge Brahe.
I Teologien herskede en Retning, der prægedes af calvinsk Indflydelse,
særlig i Opfattelsen af Nadveren. Disse "Kryptocalvinisters" betydeligste
Repræsentant var Niels Hemmingsen (1513-1600), født af Bondeslægt
paa Laaland, Student i Wittenberg og teologisk Professor i Kjøbenhavn fra
1553, hvis teologiske Hovedværk paa Latin er Syntagma institutionum
christianarum ("Sammenstilling af de kristelige Indretninger") 1574, medens
han paa Dansk har skrevet bl. a. "Liffsens Vey" (1570), en folkelig
Troeslære. Det calvinistiske Standpunkt, han havde indtaget i disse Skrifter,
blev han tvungen til højtideligt at tilbagekalde, og han døde højt anset som
"Danmarks almindelige Lærer".
Blandt hans Disciple var Anders Sørensen Vedel. Han var født i
Vejle 1542, gik i Skole i Ribe og rejste derefter i Tyskland, en Tid lang
som den noget yngre Tyge Brahes Hovmester. I Wittenberg vaktes hans
Interesse for historiske Studier, og da han efter sin Hjemkomst var bleven
Hofprædikant i en Alder af kun 26 Aar, kom han i Berøring med danske
Stormænd som Peder Oxe og Johan Friis, der opmuntrede ham til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
