Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærdommens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hastighed. I Lægevidenskaben og den dermed nær forbundne Anatomi,
Fysiologi og Zoologi udmærkede sig Caspar Bartholin (1585-1629)
især som Anatom og overstraaledes heri af sin Søn Thomas Bartholin
(1616-80), der bl. a. opdagede Lymfekarrene hos Mennesket, medens Ole
Worm (1588-1654), der anlagde et berømt Museum, har udrettet mest
som Zoolog. Danmarks Planteverden behandledes videnskabeligt af Simon
Paulli (død 1680). Ole Borch (1626-90) er et Exempel paa Datidens
lærde Alsidighed, men har dog hverken som Anatom, som Chemiker og
Alchymist eller som Filolog havt universel Betydning. Niels Stensen
(Nicolaus Steno, 1638-86) var som Naturvidenskabsmand ikke gaaet ud
fra Medicinen; han har et evropæisk berømt Navn paa Grund af sine
Opdagelser vedrørende Kirtlernes Anatomi og som Grundlægger af Geologien;
hans Levnet er interessant, ikke mindst ved hans Overgang til den katolske
Kirke; det er behandlet af A. D. Jørgensen (1885).
Medens Rets- og Statsvidenskaben kun fandt faa og lidet betydelige
teoretiske Dyrkere i Danmark, udmærker dette Tidsrum sig ved de store
praktiske Lovarbejder: Kongeloven (1665, udarbejdet af Griffenfeld, men
først udgivet 1709) og Christian V.s danske Lov (1683), som væsentlig
skyldes Filologen Rasmus Vinding (1615 - 84); den udarbejdedes
med Benyttelse af de gamle Landskabslove og er fremragende ogsaa ved
sit klare, letfattelige danske Sprog: det er et nationalt Lovværk, hvortil intet
andet Land i Evropa paa den Tid kunde opvise Magen.
Historieskrivningen paa Modersmaalet standsede næsten helt med
Historiografen Lyskanders (1558-1624) "De danske Kongers Slægtebog"
(1622), et svagt Arbejde, hvis Kritikløshed lægger sig for Dagen allerede
derved, at Christian IV.s Stamtræ føres tilbage til Adam. Derimod har den
beslægtede Memoireliteratur frembragt i hvert Tilfælde ét fremragende Værk:
Leonora Christina Ulfeldts "Jammersminde", som det er Overbibliotekar,
Dr. S. Birket Smiths Fortjeneste at have draget frem fra et
Østerrigsk Familiearkiv og at have udgivet i mønsterværdig Skikkelse (1ste
Udg. 1869, 5te Udg. 1900); denne Skildring af den skæbneomtumlede
Kongedatters Fængselsliv er i vore Dage bleven en Folkebog, takket være
dens djærve Sanddruhed, dens store kulturhistoriske Betydning og dens
fortrinlige danske Sprog. – Fra Aarhundredets Slutning kan nævnes
Etatsraad Johan Monrads (1638-92) Selvbiografi, der viser os en følsom,
men gjennemdannet og fornem Personlighed, (udg. af Burman Becker
1862). - Det ret livlige Samkvem med Udlandet affødte en Del
Rejsebogsliteratur, og ogsaa Geografien gjordes til Gjenstand for Behandling i nær
Tilslutning til det historiske som Landsbeskrivelse. For den paa anden
Maade navnkundige Forfatters Skyld kan som det første egentlig geografiske
Skrift nævnes Borgmester Hans Nansens Compendinm Cosmographicum,
det er: "En kort Beskriffvelse ofver den gandske Verden" (1633). – I en
vis Sammenhæng med Historieskrivning staar ogsaa den begyndende
periodiske Literatur, som efterhaanden afløste Flyveskrifterne; de første
ugentlige og maanedlige Aviser var dog for Størstedelen skrevne paa Tysk.
"Danske Mercurius", som Anders Bording lod udgaa hver Maaned, vil
der nedenfor blive Lejlighed til at vende tilbage til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
