Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærdommens Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 1689 udgivne "Vinterpart af en forordnet Psalmebog". Dette Arbejde
tilfredsstillede dog ikke Regeringen; med nogen Ret antog man, at Kingos
Fornyelser gjorde Salmerne fremmede for Menigmand; sandsynligvis har
dog ogsaa Kabale og Intrige været medvirkende til, at Kingos Arbejde
kasseredes, og Udarbejdelsen af Kirkesalmebogen overdroges til en anden.
Først 1699 udkom den forordnede nye Kirke-Psalmebog, udarbejdet af en
Kommission, hvorfra Kingo selv var udelukket, men som dog optog talrige
af Kingos Salmer. Det er denne Bog, der betegnes som "Kingos Psalmebog",
idet Kingo fik Privilegium paa at udgive den: han naaede saaledes
før sin Død, der indtraf den 14. Oktbr. 1703, at faa Oprejsning for den
Tort, han havde lidt. – Blandt de smukkeste af Kingos Salmer, som findes
i den nu brugelige Salmebog, skal nævnes dennes Nr. 20 "Sorrig og Glæde
de vandre til Hobe", Nr. 56 "Op min Sjæl", Nr. 58 "Nu rinder Solen op",
Nr. 109 "O store Gud, din Kjærlighed", Nr. 194 "Over Kedron Jesus
skrider", Nr. 205 "Gak under Jesu Kors at staa", Nr. 237 "Op Sjæl, bryd
Søvnen af", Nr. 238 "Som den gyldne Sol frembryder", Nr. 542 "Far
Verden, far vel". Samlede er Kingos Salmer udgivne af P. A. Fenger
1827, "det aandelige Sjungekor" af M. Hammerich og G. Rode 1856;
Salmedigterens Levnet har A. C. L. Heiberg skrevet (1852).
Paa Overgangen til den verdslige Poesi staar to norske Digtere, som
dog ved den Paaskjønnelse, de fandt i Samtidens Danmark, og ved deres
Sprog hører med i den danske Literatur. Den ene, Dorothea Engelbrektsdatter
(1635-1716), er efter vore Begreber bleven ganske overvurderet og
kunde i Betydning aldeles ikke maale sig med literære danske
Adelsdamer som Karen Brahe og Birgitte Thott. Hendes religiøse Poesier
("Sjælens Sangoffer" og "Taareoffer for bodfærdige Syndere") forekommer
en Nutidslæser ikke mindre smagløse og skruede end hendes Lejlighedsvers.
Den anden, Peter Dass (1647-1708), som Kingo af skotsk Æt, var
derimod en virkelig Digterbegavelse, hvis bibelske Sange og Katekismussange
har levet helt op imod vore Dage, og hans "Nordlands Trompet eller Beskrivelse
over Nordland", der først udkom 1739, og den "Norske Dale-Vise"
virker endnu med digterisk Kraft og Friskhed.
En stor Del af den verdslige Poesi i Danmark var i dette Tidsrum en
Lejlighedsdigtning, hvis Værdi rigtignok staar i omvendt Forhold til dens
Masse. Ved Begravelser og Brudefærd, ved Nytaar og Navnedag, i Henvendelser
til den elskede og i Ansøgninger til Rangspersoner yndede man
at udtrykke sig i Vers, som ved deres gjennemgaaende Plathed og Flovhed
tilstrækkelig røber Forfatternes Mangel paa digterisk Kald. Særlig berømmelige
er de saakaldte "Leverrim", der oprindelig var Improvisationer over
Bordets Retter ved selskabelige Lejligheder; senere kunde den mindre opfindsomme
i en Samling af "Halvandet Hundrede artige Rim om Leverne"
finde et Arsenal af "Aandrigheder" til behagelig Afbenyttelse. Ogsaa den
historiske Poesi er Lejlighedsvers, som opstyltet og svulstigt priser
Kongernes Krigsbedrifter. Et eneste herhen hørende Digt er endnu livskraftigt:
Præsten Laurids Koks "Danmarks dejligst Vang og Vænge", der ved sin
sande Fædrelandsfølelse og sit lykkelige Greb i Folkevisens Strenge hæver
sig højt op over Mængden af denne Art Frembringelser. Desuden rummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
