- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:62

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog ikke de faa og ret svage Komedier, som Holberg derved i sine senere
Aar kom til at skrive, der er Hovedværket i hans Alderdoms Produktion:
langt betydningsfuldere end dette Efterslæt af Komedierne er den store
Samling af ialt 539 "Epistler", som Holberg udgav i fire Bind i Aarene 1748
og 1750, og som efter hans Død afsluttedes med et femte Bind (1754).
Holbergs Epistler er en Række af korte Afhandlinger, som i en klar og
letforstaaelig Form behandler de forskjelligste Spørgsmaal fra Religionens,
Filosofiens, Æstetikens, Historiens og Populærvidenskabens vidtstrakte
Omraader. Holberg har i dette sit sidste store Værk bortkastet de
Forklædninger, under hvilke han i tidligere Skrifter havde yndet at føre sine Tanker
og Ideer frem; i Epistlerne tilstræber han ved direkte Belæring, men i en
ofte vittig og ligesom causerende Form, at bringe den Livsanskuelse til
Udtryk, som han havde dannet sig ved sin Tilegnelse af de store evropæiske
Filosofers Tanker, og vise dens Anvendelighed ved Behandlingen af
Livets og Videnskabens mangfoldige Spørgsmaal. Det er langt fra, at
Holberg kan betegnes som en ligefrem Elev enten af Descartes eller Spinoza
eller Locke, af Grotius eller Bayle; navnlig hvor det gælder religiøse
Spørgsmaal – og disse har i hans Alderdom staaet i Forgrunden af hans
Interesser – er hans Stilling i alt for høj Grad mæglende, til at en saadan
Betegnelse vilde passe; men han har ved sit ivrige Studium af den kritiske
Filosofi erhvervet sig et frit Blik paa Tilværelsens Problemer, og dette i
Forbindelse med hans aldrig svigtende, humorblandede Forstandighed har
gjort hans Domme og hans Betragtninger over de forskjelligste Forhold
gyldige for hans Samtid og værdifulde for Eftertiden. For at give et Begreb
om Mangfoldigheden af de Emner, Holberg diskuterer i sine Epistler, skal
her nævnes nogle Exempler paa Spørgsmaal, som er behandlede i dem:
han skriver her om Guds Øjemed med Skabningen, forklarer Syndefaldet,
afvejer Descartes’ Fysiks Fortrin frem for Newtons, sammenligner Plautus
og Terents, Ovid og Vergil, stiller Christian IV sammen med Peter den
Store, Corfitz Ulfeld med Griffenfeld, skriver det engelske Parlaments
Historie, behandler Kvægsygen, Skovbruget, Sprogrensning, Kompas og
Barometer o. s. v. Hertil kommer en Række Epistler med Emner fra det daglige
Liv, hvor den gamle Komedieskriver træder frem i den lunerige Behandling
af saa dagligdags Fænomener som Hunde og Katte, Vægterraab og Sangklokker,
Nytaarsønsker, Maskerader, Kys o. s. v. Endelig indeholder flere
Epistler værdifulde Bidrag til Kundskaben om Holbergs private Liv og
Færden. – Forsynede med værdifulde Oplysninger og Registre er Holbergs
Epistler udgivne paany af Chr. Bruun (1865-75). Udvalg af dem er
besørgede af F. Fabricius: "Hundredogtyve af Holbergs Epistler" (1858) og
af Fr. W. Horn: "Udvalgte Epistler" (1884).

Holbergs sidste Arbejde "Moralske Fabler" vidner om, at Alderen,
fremskyndet af de mange Aars uophørlige legemlige Sygelighed, nu endelig
krævede sin Ret, og at det virksomme Liv var sin Afslutning nær. Bogen
indeholder en Række moralske Exempler, smaa Fortællinger, beregnede paa
at give en etisk Lære; men det er et svagt og ret ubetydeligt Arbejde.
Holberg følte selv, at Sjælsevnerne ebbede ud med de legemlige Kræfter,
og saa med stor Ro Opløsningen i Møde. Tanken om, at han havde været


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free