Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog" (1785). Hans Werner Fr. Abrahamson (1744-1812), trods sin
tyske Afstamning den mest lidenskabelige Forkæmper for det danske Sprog
Og den første offentlig ansatte Lærer (ved Artilleriskolen) i dette Fag, var
en flittig Kritiker og Literat – han deltog bl. a. med Rahbek og Nyerup i
Udgivelsen af Folkeviserne – og tillige Digter (Forfatter f. Ex. til den
bekjendte Vise: "Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk!"); hans afsluttende
Arbejde var en "Fuldstændig dansk Sproglære" (1812). Rasmus Nyerup
(1759-1829) var især Literaturhistoriker og Udgiver; Størstedelen af hans
Virksomhed falder dog først i det nittende Aarhundrede. – Et ejendommeligt
sprogligt Arbejde skrev Benj. Georg Sporon (1741-96): "Enstydige
danske Ords Bemærkelse" (1775-86), en fornøjelig og meget læst Behandling
af dansk Synonymik.
En almenoplysende, filosofisk Karakter har det Forfatterskab, der udfoldedes
af en lille Kreds af fransk-paavirkede Literater, der havde hjemme
i Sorø, og hvis Førstemand var Jens Schielderup Sneedorff (1724-64).
Han var Søn af den sidste Skolerektor i Sorø, studerede i Tyskland, hvor
han paa Fransk skrev statsvidenskabelige Arbejder, og blev 1751 ansat som
Professor i Statsvidenskab ved det nyoprettede Sorø Akademi. Hans første
danske Skrift "Om den borgerlige Regering" behandler Staten og dens
Regeringsformer fra et frisindet, filosofisk Standpunkt: som Statens Formaal
opstilles Borgernes Vel, som den bedste Regeringsform et frisindet Enevælde.
Endnu større Betydning fik Sneedorff dog ved sine Smaaafhandlinger i
hans "Breve" (1759) og i Ugeskriftet "Den patriotiske Tilskuer"
(1761-63). Emnerne er oftest sociale – han er saaledes en af de første
Forkæmpere for Bondens Frigjørelse –, og Sprpgbehandlingen er
mønstergyldig. – I Sorø virkede tillige Sneedorffs Kollega, Matematikeren Jens
Kraft (1720-65), der skrev "Fortælling af de vilde Folks fornemste
Indretninger" (1760) og "Kritiske Breve til Videnskabernes Fremvext og Smagens
Forbedring" (1761), og Sneedorffs Efterfølger som Professor i Statsvidenskab,
Andreas Schytte (1726-77), hvis Hovedværker er "Staternes indvortes
Regjering" (I-V, 1773-76) og "Staternes udvortes Regjering"
(I-II, 1774-75). – I lignende Retning som Soranernes Arbejde gik Tyge
Jesper Rothes (1731-95) Oplysningsskrifter. Hans historiske, filosofiske
og økonomiske Forfatterskab – han skrev bl. a. "Kristendommens Virkning
paa Folkenes Tilstand i Europa" (I-V, 1774-83), "Nordens Statsforfatning
før og i Lenstiden" (1781-82), "Filosofiske Ideer til Kundskab om
vor Art" (1788-89) og "Naturen betragtet efter Bonnets Maade" (I-VI,
1791-94) [1] vandt dog ikke saa stor Indflydelse som Sneedorffs, da Sproget
her tyngedes af det vægtige Indhold.
Af en noget lettere Art var Tode, Pram og Rahbeks Skribentvirksomhed,
der ogsaa strakte sig over paa det poetiske Omraade.
Johan Clemens Tode (1736-1806) var af tysk Fødsel, men opnaaede
ikke desto mindre at behandle det danske Sprog med betydelig Lethed og
Friskhed. Han var en anset Læge, Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn,
senere Hofmedikus, og har skrevet en Mængde populære Afhandlinger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
