Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jens Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bern og døde dér som Præst i Aaret 1873, den tredie Søn August B. døde
1865 som General i den danske Hær.) Baggesen fortsatte Udenlandsrejsen
efter sin Hustrus Død, og efter en Periode af den dybeste Fortvivlelse og
Selvopgivelse fandt hans letfængelige Hjærte ny Gjenstande for Tilbedelse.
Efter et Par hurtig sluttede og ligesaa hurtig hævede Forlovelser holdt
Baggesen i 1799 Bryllup med Fanny (Françoise) Reybaz, Datter af en
emigreret Præst, der var bleven genfisk Ministerresident i Paris. Fanny
Reybaz var purung og skildres som en smuk og aandfuld Dame; men dette
Ægteskab blev ikke lykkeligt; B. har selv erklæret, at han og hans anden
Hustru i alle Henseender var store Kontraster. – I Aaret 1798 havde
Baggesen aflagt et kort Besøg i Kjøbenhavn, hvor hans Opera "Erik Ejegod"
blev opført; 1799 holdt han, som nævnt, Bryllup i Paris, vendte
derpaa hjem for at tiltræde Embedet som Direktør ved den kgl. danske
Skueplads, hvortil han var bleven udnævnt allerede 1798; men heller ikke
denne Gang blev Opholdet i Danmark af lang Varighed. Sin Virksomhed
som Teaterdirektør har han behandlet med overlegen Vittighed og Ironi i
Digtet "Teateradministratoriaden"; det morede ham ligesaa lidt at være
Teaterdirektør som Regensprovst; dertil kom, at heller ikke hans anden Hustru
befandt sig vel i Danmark; Sygelighed traadte til, og i Efteraaret 1800 rejste
Baggesen med sin Familie til Frankrig og bosatte sig først i Paris, derpaa
i Landsbyen Marly-le-Roy – nærved den franske Hovedstad – hvor han
ved Hjælp af en lille Arv efter sin Svigerfader havde kjøbt et Landsted.
Medens Familien blev boende her, gjorde Baggesen selv hyppige Smaarejser
rundt om i Evropa, var ogsaa et Par Gange i Kjøbenhavn og sluttede her
i Aaret 1806 et ømt Venskab med Oehlenschlägers smukke og aandfulde
Søster, Sophie, gift med A. S. Ørsted.
Det var en bevæget og urolig Gæringstid for Digteren, der tumlede
med allehaande Planer og Ideer uden at kunne samle sig – saaledes som
han ønskede det – om et stort og banebrydende Værk, der skulde sikre
hans Navns Udødelighed. Han søgte sine Emner snart i Naturvidenskaben,
snart i Filosofien og snart atter i den nordiske Mytologi; der foresvævede
ham noget som at forene "Natur og Aand", skabe den højeste Digtekunst
ved at søge tilbage til "ren Aandelighed, fri Naturkraft, barnlig Uskyldighed
og sand Religiøsitet". Resultatet af de gærende Ideer blev det aandfulde, i
Formen mesterlige, men for Ideens Vedkommende nærmest negative Digt:
"Gjengangeren og han selv eller Baggesen over Baggesen" (1807), hvori
han tager Afstand fra hele sin forudgaaende Produktion og vil skabe en
ny Digtningens Tid og Verden. Og som det forholdt sig med hans digteriske
Ideer, gik det ogsaa med hans kritiske og filosofiske. Han vindes
under Forelskelsen i Sophie Ørsted – hvem han besang under Navnet "Lilia"
– for Goethes Digtning, som han tidligere havde spottet, og fra sin
Begejstring for Filosofen Kant vendte han sig til andre filosofiske Idealer,
først til Fichte, senere til Jacobi, indtil han omsider søgte at forene Tro og
Viden og blev greben af en stedse varmere, personlig Religiøsitet.
Midt under al Uroen og Gæringen skød hans Produktivitet sine bedste
Skud i disse Aar. I 1807 havde han fra Paris hjemsendt de navnkundige
Knud Sjællandsfars Digte ("Knud Sjællandsfar paa Landet og paa Vandet",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
