Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lærde Folk for at læses af lærde Folk; K. L. Rahbek er en af de danske
Skribenter – næst efter Holberg – som fremfor nogen har demokratiseret
dansk Literatur, vakt en Læselyst og derigjennem en literær, kritisk Sans,
som tidligere var ukjendt, men som nu blev et Moment af stor Betydning
for den nye Tid, der brød frem.
Paa samme Tid som Jordbunden saaledes forberedtes herhjemme, kom
der en stærk Paavirkning udefra. I Tyskland var nye filosofiske og
poetiske Ideer komne til Orde, lignende Bevægelser gjorde sig gjældende i
andre Lande i Europa, og befrugtet deraf fremtraadte den tyske romantiske
Skole, der satte sig det ideelle Maal: "at ville begribe, forkynde og
gjenoprette Enheden af Poesi og Liv, lægge det Ideale ind i det Reale,
gjennemtrænge Virkelighedens Verden med Poesiens Aand, derved frigjøre
Samfundet for al filistrøs Indskrænkning og hæve det op i en Sfære, hvor
Liv og Kunst skulde mødes og forenes i Religionens højere Enhed."
[1]
Denne Bestræbelse var allerede baaret frem, i klarere og modnere
Form, af Schiller og Goethe; men Romantikens Mænd vilde dybere ind i
Idealismens og Fantasiens forjættede Land, og de søgte da ogsaa saa langt
derind og i saa dunkle "Irrgange", at de løb vild og ikke kunde finde ud
igen. – Den romantiske Naturfilosofi sattes i System af F. W. I.
Schelling, der sammen med Brødrene A. W. og Fr. Schlegel ¨
gav Stødet til Dannelsen af den romantiske Skole i Tyskland, hvis
betydeligste Digtere var Ludwig Tieck og Friedrich von Hardenberg,
kaldet Novalis. Novalis satte sig ingen ringere Opgave end "at erobre Verden,
idet han med Poesiens Aand vilde gjennemvandre alle Tidsaldere, Stænder,
Haandværk, Videnskaber og Forhold" – og altsammen skulde det være Poesiens
Apoteose. Men i hans (ufuldendte) Roman: "Heinrich von Ofterdingen", blev
det, siger en af hans Biografer, "tildels kun en trættende Legen Skjul
med Poesiens blaa Blomst, uden at man ret kom til at nyde dens Farve og Duft". –
En tredie af Romantikerne var Hoffmann, der under Udarbejdelsen af
sine fantastiske Æventyr ophidsede sin Indbildningskraft til et saadant
Overmaal, at han selv var i den dødeligste Angst for dens dæmoniske
Fostre, og hans Hustru maatte vaage hos ham om Natten, medens han
skrev sine Æventyr og Noveller.
Romantikerne søgte fortrinsvis tilbage til Middelalderen; "thi i Middelalderen
havde alle Interesser og Retninger samlet sig i Religionens Højdepunkt,
og den fra Religionen udstrømmende Poesi havde ledsaget og
gjennemtonet hele det brogede og farverige Liv." – Tanken var god og
frugtbar nok, men Romantikerne gik ogsaa her til Yderlighedernes Grænse,
fortabte sig i mystiske Taabeligheder og erklærede Krig mod al sund
Fornuft. "Det Principielle i denne Digtning", siger Georg Brandes i
"Hovedstrømninger", "var ikke som i Sturm-und-Drang Perioden Lidenskaben, men
Indbildningskraftens frie Spil, en Fantasivirksomhed, der ikke var
indskrænket af Følelse og Forstand. Den romantiske Fantasi, der nu løftes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
