- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:22

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. I - Adam Gottlob Oehlenschläger. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne beklagende Udtalelse tog Adam sig endnu mere nær end den
foregaaende Ytring. Det fik endda være, at man ikke holdt ham for noget
Geni. Men at han ikke en Gang skulde have Hoved til at studere – være
et slettere Hoved end alle de andre! Hvad skulde der saa blive af ham?

Foreløbig blev han i Efterslægtselskabets Skole, indtil kort efter sin.
Konfirmation, der foregik i Foraaret 1795. Han var nu Dux i øverste
Klasse, og baade hans Flid og Opførsel betegnedes som rosværdig. Men
hvor udmærket Efterslægtens Skole end var som Opdragelsesanstalt, havde
den dog den Begrænsning, at den kun var en Forberedelses- og Realskole,
hvorfra man kunde gaa videre enten til Land- og Søkadetakademiet, hvis man
vilde være Officer, eller til en lærd Skole, hvis man vilde gaa den studerende
Vej. Den unge Oehlenschläger ønskede at komme ind i Borgerdydskolen;
men dertil var der ikke Raad, og Friplads – saaledes som i
"Efterslægten" – kunde der ikke skaffes. 1794 døde Edvard Storm, til
hvem Adam Oehlenschläger i hele sin Skoletid havde været knyttet med
den inderligste Hengivenhed. Under hans Sygdom bragte han ham jævnlig
Meloner, Ferskner og Vindruer, som den gamle Oehlenschläger skaffede til
Veje fra Hofinspektøren ude paa Slottet. I nogen Tid var disse Frugter
det eneste, som kunde vederkvæge den syge Digter, og med venlig Tak
modtog han de Gaver, som hans unge Ven og Discipel bragte ham. De
sidste Dage laa han ude paa Frederiks Hospital, og da det en Dag
meddeltes, at Edvard Storm var død, græd saa godt som hver eneste Dreng i
Skolen, fra den største til den mindste, over Tabet af den gamle Lærer,
der havde været kjærlig og trofast mod dem alle.

*


II



Samtidige Begivenheder. – Planer om at blive Kjøbmand. – Ynglingeaarene. – Fortsatte og afbrudte Studeringer. – Teaterlyst og Privatkomedie. – De første Forelskelser. – Debutroller. – Ansættelse som Skuespiller. – Afsked fra Teatret. – Bekjendtskabet med Brødrene Ørsted. – Student.

I sin Barndom havde Adam Oehlenschläger set Grundstenen blive
lagt til Frihedsstøtten og overværet Indtoget ved Kronprinsens og
Prinsesse Marie Sophie Frederikkes Bryllup. I sine to sidste Skoleaar blev
han Vidne til de to store Ildebrande, der overgik Kjøbenhavn. Ved
Midvintertid 1794 brændte Christiansborg Slot. I sine "Erindringer" giver
Digteren følgende Skildring af denne Begivenhed – som jo skulde gjentage
sig knapt hundrede Aar efter:

"Min Fader saâ i Tusmørket ud af Vinduet (fra Frederiksberg Slot):
"Hvad er det," raabte han, "staar Maanen op over Christiansborg Slot?
Vi have jo ikke Maaneskin!" Snart fik vi at vide, hvad det var, og jeg
gik til Byen med min Fader, hvor vi fra Marmorbroen vare Vidner til det
frygtelig-skjønne Skuespil. Jeg har aldrig set et saadant Ildhav i mit Liv,
hverken før eller siden. Flammen var først indesluttet i Salene; de kostbare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free