Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digterfælle at besørge Korrekturen paa hans Værkers første Del, der skulde
udgives hos Boghandler Brummer.
Saaledes var det første Møde mellem Baggesen og Oehlenschläger.
Med Baggesens danske Lyre som Arvepart maatte det vel falde endnu
sværere for den unge fremadhigende Digter at hellige sit juridiske Studium
den fornødne Tid og Opmærksomhed. Og saa var det ikke blot hans
egen, gjærende Uro, der bidrog til at distrahere ham, men ogsaa de Begivenheder,
der kom udefra. Et halvt Aars Tid efter Afskedsgildet i Dreiers
Klub foregik Slaget paa Rheden.
Om denne Tildragelses Betydning for den danske Nation, om det
mægtige Indtryk, den gjorde, faar man den klareste og paalideligste
Forestilling ved at efterse, hvad Samtiden har optegnet derom. Oehlenschläger
skriver i sine "Erindringer": "Følelsen af den gamle Helteære tilsøes havde
ganske bemestret sig Nationen og især Hovedstaden. Alle Tidens smaalige
Laster: Misundelse, Gierrighed, Hovmod, Forfængelighed, Bagtalelse, Nag
havde som feige Niddinger skjult sig i Krogene. Derimod fremtraadte
Brodersind, Velvillie, vexelsidig Hielp og Bistand overalt. Fremmede
Mennesker, som aldrig havde seet hinanden før, trykkede begeistret hinandens
Haand, naar de mødtes paa Gaden ..." Og et andet Sted bemærker
Digteren: "Dersom det er tilladt at sammenligne det Mindre med det Større,
saa begeistrede Slaget paa Rheden de Danske for Poesien ligesom Slagene
ved Marathon og Salamis Grækerne og Tilintetgiørelsen af den spanske
Armada Briterne i Elisabeths Tid. Der hører en foregaaende Kraftanstrængelse
til for at forjage det Spidsborgerlige, det Smaa og stemme
en Nation for det Store, det Skjønne".
B. S. Ingemann – der i Aaret 1801 var Discipel i Slagelse lærde
Skole – skriver i sin "Levnetsbog": "Slaget paa Kjøbenhavns Rhed maatte
som elektrisk gjennemryste hele Danmark. Selv hos den mindste Skoledreng
i Landet fremkaldte det en uforglemmelig Virkning. Det var, som
den Folkebevidsthed, der i 80 Aar havde slumret i fredelige Drømme, ved
et eneste mægtigt Tordenbrag var bleven vakt ..." Og ikke stort mere
end et Aars Tid iforvejen havde Rasmus Nyerup betegnet Danmark som
"Dette lille og af Smaaheds-Aand besiælede Land". Saa stor var Overgangen.
Hvad der skete hin 2den April 1801 havde ikke sin væsentlige Betydning
deri, om Danmark eller England kunde tilskrive sig Sejren. Som
tilstrækkeligt oplyst, havde Modstanden fra dansk Side været saa virksom,
at den engelske Flaade befandt sig i en vanskelig og farefuld Stilling henimod
Skærtorsdagskampens Slutning; og at Englænderne kunde trække sig
ud af Slaget nominelt som Sejrherrer, skyldtes kun Lord Nelsons behændige
List og den danske Kronprins’ (Fr. VI’s) Egenraadighed. Men det var ikke
dette, som gjorde den 2den April til en saa stor Mærkedag. Dens Betydning
ligger først og fremmest i den folkelige Vækkelse, som den havde
i sit Følge. Verdensbegivenhederne havde man hidtil betragtet som et
Skuespil, der kunde røre eller maaske endogsaa begejstre, men hvori man
ikke havde personlig Lod eller Del. Men nu – overvældende og pludseligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
