Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor grønne Hytter
mildt omfavned
stærke Kiemper,
skiønne Møer.
See da treen hun
blid for Gylfe
Fastlands-Konge,
og bad om Egnen,
med Rosensmil.
Gylfes Øie
nedsank brændende
i den fulde,
unge Barm.
Da smilte Blikket,
da blussed Kinden,
da sagde Læben
gierne: ja!
Og hun spændte
sine Øxne,
kridnehvide,
for Guldploven.
Hvor ellers Jern sad,
sad nu Karfunkelsteen,
jetteslebet.
Og hun lagde
hvide Hænder,
silkebløde,
fast om Grebet.
Ploven furede
dybt i Grunden,
vældigt Øxnene
pløied Egnen
ud i Ægirs
sølvblaae Skiød.
Og Ranas Døttre
hopped dandsende,
rundt om Øen.
Og Freya plantede
sine Roser
i dens Lunde,
og gamle Nøkker
søgte eenlige,
vaade Boliger,
i dens Bække;
og smukke Alfer
smutted spøgende
i dens Høie.
Nu de lege,
ved Midnatstide,
i Bøgeskoven. –
Heltes Hiem!
du gamle Sielland!
hyggeligt udsøgt
iblandt Nordens
bedste Egne,
tag min Sang!
Hil dig, Gefion!
bedste Disa
iblandt Diser.
Siellands unge
Skiald dig priser![1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
