- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:55

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Gavner jeg ikke nok?
Heisa! Hopsa! Høit i Sky!
Lad dem knye!
Mit Liv er Sving
og Dødningespring.
Som ingenting
jeg sveier omkring,
til jeg giør det allersidste Spring.
Og spør saa St. Peder: Hvad godt har Du giort?
svarer jeg Schweitseren: Ikke stort!
Men hvad har de andre Bengler da giort?"


Hvoraf en Kancelliraad finder sig foranlediget til at bemærke:

"Den Knegt falder lidt impertinent."


Og en Officer:

"En Dragt Prygt han havde fortient."


Et ungt Menneske:

"Det er Skade, han svæver dem for høit!"


Og endelig en Borger:

"Af mig skal han ikke faae en Døit"


Endnu tydeligere Adresse har de Ord, som Digteren lægger
Marionetspilleren i Munden:

"Høistærede Publikum! her vil
vi føre op et Skuespil.
Et herligt Skuespil, som knap
vil mangle de fornødne Klap;
thi Stykket er et Liggendefæ,
og Skuespillerne er af Træ.
At gavne, medens vi fornøie,
har vi bestandig havt for øie,
da det er Kunstens Hovedsag,
som I skal faae at see idag.
Her seer I intet Sværmeri;
Med sligt har vi ingen Maskepi
og endnu mindre Sympathi.
Akkurat som det i Livet gaaer
til Eders Fryd I skue faaer.
Det er det rene, gedigne Guld.
Af Moraler Stykket er pærefuld.
Humanitet og Dyd og Gavn
og fremfor alt Poesiens Savn,
kort alt, hvormed en ærlig Mand
vor oplyste Tidsalder glæde kan.
Her seer I nu en borgerlig Stue.
Vi efterligne Iffland og Kotzebue ..."


Og der kommer stigende Fart og Ild i Digterens Satire, da Harlekin
præsenterer sin Poppe for det højstærede Publikum:

""... Her finde vi en dannet Digter,
som synger kun om Fornuft og Pligter.
En Poppedreng vel af Fødsel han er,
men hans Talenter har svungen ham høit i Vær.
Mange Aars Flid har lært ham, Smør
heel snildt at forene med en Dør.
Hans store Plan, mens han hopper herneden,
er den: at forædle Menneskeheden!"


Poppe deklamerer sin Hymne til "Middelmaadigheden", der har skaffet
ham hans Digterkrone.

Poppe:

""Du ædle Middelmaadighed!
Stig fra din høie Zone ned
til Een, som kalder Dig med Smerte,
af ganske-ganske-ganske Hierte.

Hvis Du vil høste Livets Frugt,
da gaae ad Middelveien smukt.
Den Sætning mig saa vel behager,
at ei engang jeg Vers undtager.

"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free