Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
leve af en hel Vinter i Paris, havde de faa Dage i Forvejen hentet i Leipzig
i gode Napoleonsdorer; nu syede de dem ind i deres Halstørklæder, for at
Fjenden ikke saa let skulde finde dem. Og nu rykkede Franskmændene ind i
Weimar.
Uden at lide nogen Overlast slap Oehlenschläger og hans Rejsefæller
bort fra den erobrede By, hvor Goethes og Schillers Teater var blevet
forvandlet til et Lazaret for Saarede og døende Soldater.
Over Gotha gik Vejen videre til Frankfurt. I en lille By ved den franske
Grænse traf Oehl. P. A. Heiberg, der rejste i Talleyrands Følge. Oehl.
vilde ile sin Landsmand hjærteligt i Møde, men den landsforviste danske
Skribent var kølig og tilbageholdende. I "Erindringerne" hedder det: "Han
var, saavel politisk som æsthetisk taget, ganske paa den franske, jeg paa
den tyske Side af Rhinen." Oehl. mente desuden, at P. A. Heiberg ikke
havde kunnet tilgive ham, at han i Digtet "Gibsbilledet" i "Langelands-Rejsen"
havde angrebet Voltaire.
Den 15de November, Dagen efter sin syv og tyveaarige Fødselsdag,
holdt Oehlenschläger, sammen med Brøndsted og Koës, sit Indtog i Paris.
To Ting vilde han her lære til Gavns: at forstaa Fransk og at drive det til
at skrive ordentlig Tysk. Allerede et Par Maaneder efter var han færdig
med den tyske Oversættelse af "Aladdin", som han i Weimar havde
extemporeret fra Bladet for at give Goethe en Forestilling om sit Arbejde.
Ogsaa den foreløbige tyske Oversættelse af "Hakon Jarl" blev nu omhyggelig
gjennemset og omarbejdet.
Medens Oehlenschläger nød sit andet Vandreaar i Paris og digtede og
levede af Hjærtens Lyst – selv en flygtig Amourette nægtede han sig ikke,
efter hvad Brøndsteds Rejse-Dagbøger har forraadt – var den altid lige urolige
Baggesen kommen tilbage til Kjøbenhavn. Meget havde forandret sig siden
hin Dag Anno 1800, da B. havde skænket Oehl. "sin danske Lyra" – sikkert
uden fjærneste Anelse om, at den purunge Digterbroder saa hurtig skulde
ikke blot overflyve ham, men skabe en helt ny poetisk Verden, hvortil han,
den ældre, sindrige Sprogets Mester ikke mægtede at bane sig Adgang.
Baggesen havde forsøgt at digte i nordisk Aand, at besynge Oldtid og
Sagaskikkelser ligesom den unge, sejrrige Digtergenius, der nu helt truede med at
overskygge ham. Men Forsøget faldt mat og tarveligt ud. I de tyske Digte
1803 havde han vendt sig mod Goethe og mod den nye Retning i Poesien
og derved udæsket den unge, sejrrige Adam, der ikke blot i de utrykte,
satiriske Digte, men ogsaa i "Langelands-Rejsen" (Digtet "Corsøer": "Her er
altsaa den By, hvor Jens Baggesen fødtes? Hvor liden! Brøstfældig,
sørgelig, mørk, comisk som Stabelstad dog!") og andensteds havde
polemiseret mod den emigrerede Digterfælle. I Polemik og Rimkunst var
Baggesen dog ubestridelig den stærkeste, og der er gnistrende Vid i hans
Angreb paa Goethe, den romantiske Skole og den unge danske Digter, der
efter hans Formening er ganske svimmel af Hovmod. Uforligneligt vittigt
selv i sin Overdrivelse er Rimbrevet, som han i Vinteren 1803-4 sender
til en Ven i Rom, og hvori han parodierer den overdrevne Kjærlighed til
"Antikviteterne":
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
