Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:95 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Saa hedder det videre:

        ". . . At jeg skulde just skrive Palnatoke! Netop vælge den nordiske
politiske Vælde til Stof for mit Digt faa Minuter før dette Øieblik! Giorde Skiæbnen
det af Haan? Eller var det for at trøste mig ved at lade mig kaste et Øie paa, hvad
ogsaa vi vare, og for at bringe mig i frisk Minde: hver Blomst har sin Tid, men i
Kunsten florerer en evig Vaar? O hvor Nornerne spille Bold med det stakkels
Menneskehjerte . . ."

Baggesens Villa i Marly.

De første, udførligere Efterretninger fra Hjemmet modtog Oehlenschläger
gjennem Baggesen, der opholdt sig paa sin Villa i Marly. Herfra sendte
han Oehl. et Brev, der var kommet fra hans "Lilia", Sophie Ørsted, for
hvem han endnu sværmede ogsaa efter Bortrejsen fra Danmark. Den lille
interessante Epistel er dateret Christianshavn den 12te September 1807 og
lyder saaledes:

"Vi ere Alle lykkeligen reddede, og befinde os ret vel. Den første Nat, da
Kjøbenhavn blev bombarderet, tilbragte vi paa Vestergade i vore Værelser i den største
Livsfare; der regnede Bomber, og rundt omkring sloge de ned; der brændte adskillige
Gaarde i Nærheden af vor Bopæl, men den gode Gud bevarede os. Dagen efter
forlode vi Huset, og flyttede herud paa Christianshavn. Den paafølgende Nat var
Angrebet endnu stærkere, og varede til anden Dags Middag. Der sloge da ogsaa Bomber
ned i vort Logie paa Vestergade, og i det Værelse, hvori vi havde opholdt os, og
som vi havde søgt at sikkre, ved at lade lægge paa Loftet en Alen høit Hestegiødning
(et Mandfolk havde skrevet Hestemøg), blev Loftet knust, og Vinduerne slagne ud;
vare vi blevne, vare vi blevne lemlæstede eller dræbte. Tredie Nat var Bombardementet
uendelig meget stærkere, og da brændte Frue Kirke, Tømmerpladsen og en stor Deel
af Byen. Nu blev der sagt, at man ei længer var sikker paa Christianshavn, og vi
flygtede da, som vi stode, ud paa Amager; thi nu vilde Fienden sigte efter Christianshavns
Kirker og Laboratoriet; paa Amager tilbragte vi en gyselig Nat, og ventede paa
den kommende Morgen med angstfuld Forventning – den kom, og med den den
fortvivlede Fred. O, du gode Gud! Hvad det er og bliver for en evig Jammer!

Min Fader lever vel midt iblandt Fienden, som har et Slags Hovedqvarteer
paa Frederiksberg Slot. Jeg saae ham igaar for første Gang igien siden den 16de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>