Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oehlenschläger, idet han vedkjender sig Forfatterskabet til Recensionerne i
"Dannora", og at der "ydermere med Asagalten fornemmelig er ment
Freias Alters, Langelands-Rejsens, Jesus i Naturens, Kanarifuglens, Faruks,
Mads Gedebuks[1], Mutter Ludlams, Røverborgens, Novellernes og det parisiske
Trimeterbrevs altfor ugenerte Genialitet." – Den Omstændighed, at
Baggesen saaledes sammenstiller nogle af Oehlenschlägers ypperlige Værker,
som f. Ex. Langelands-Rejsen og "Jesus i Naturen", med de mislykkede
Arbejder, viser bedst Polemikens Overdrivelser og Forvrængen. Det Baggesenske
Krigsmanifest endte med følgende Ord: "Vor Hensigt er ingenlunde
at bestride den fordum nordiske Digter Adam Oehlenschläger, hvis Vaulundur,
Thors Reise til Jothunheim, Baldur, Axel og Valborg og enkelte skiønne
Smaadigte vi hjerteligen elske og beundre. Vor Bestræbelse gaar kun ud
paa at nedrive, hvad der er ham egenlig fremmed: den nærværende, paa
ham indpodede spansk-tydske Romantiker. Vor Hensigt er, hvis denne
Bestræbelse ikke ganske skulde lykkes os, idetmindste at giøre saavel ham
som Publikum opmærksom paa den uendelige Skiødesløshed, hvormed han
forsømmer alle Kulturskialdens Pligter i sin ligesaa magelige som tyranniske
Misbrug af alle den barbariske Bardes Rettigheder." – En Forsoning blev
ikke desmindre stillet i Udsigt, idet Baggesen forøvrigt siger i Manifestet:
"Overseer Oehlenschläger og ikke, som han synes at indbilde sig, hele
Parnasset, saa har han dog virkelig engang staaet paa en af dets tvende
Toppe; og hvo veed, om han ikke, før jeg seer mig til, kan være der
igien, i hvilket Tilfælde min kritiske Kamp imod hans Adfærd vilde ende
sig med en kritisk Omfavnelse".
Samtidig rettede Baggesen sine Angreb mod Rahbek, paa dette Tidspunkt
Teaterdirektør og Udgiver af "Dagen", C. Molbech, Udgiver af
Ugeskriftet "Athene", A. E. Boye, Oversætteren N. T. Bruun og dennes
Fader Th. Chr. Bruun, der alle stod paa Oehlenschlägers Side, medens
Oehl. selv holdt sig fornemt tilbage.
Til Uheld for Oehl. opførtes netop paa dette Tidspunkt "Røverborgen",
der ikke var noget Mesterværk – og heller ikke gjorde Fordring paa at
være det, men som ikke des mindre gav Baggesens Polemik Vind i Sejlene.
I en udførlig Recension i "Dannora" hedder det: "Røverborgen er et i det
Hele yderst trivielt, i nogle af dets Dele høist urimeligt og i andre overmaade
flaut Sudleri, men det er med alt det et Digterværk – i Ordets
karakteristiske Forstand – Tak ske Forfatterens rigtignok vilde og uregierlige,
men levende og kraftige Phantasie og hans, om ogsaa stundom
aldeles skiæve, dog altid poetiske Anskuelse af Livet og Tingene..."
Det kunde ikke være andet, end at Oehlenschläger – hvor stærk hans
Selvfølelse end var – maatte se noget af et Memento i den Modgang, som
havde mødt ham i disse bevægede Aar siden Hjemkomsten, og Angrebene
maa tillige have vakt i hans Sind noget af den Trods, som giver fornyede
Kræfter. I hvert Fald synes Digteren at have samlet al sin Vilje til at
skabe et nyt Værk, der skulde bryde Stagnation og Tilbagegang og bringe
Modstanderen til Tavshed, om end ikke til aabenbar Erkjendelse af sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>