Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle Maaneder før Digterens Hjemkomst døde Henrik Steffens (Februar
1845).
Under sit Pariserophold skrev Oehl. det nordiske Heltespil i 2 Akter:
"Landet fundet og forsvundet", opført første Gang 17. Maj 1846. (Senere
er første Akt blevet givet særskilt under Titlen "De to Armringe"). Det lille
Digterværk, der er skrevet i Trimetre og handler om Islændernes forbigaaende
Opdagelse af Amerika (Vinland), har en poetisk Skjønhed, som maa gribe
baade Læsere og Tilskuere. En endnu større Sejr blev vundet med Tragedien
"Amleth", der opførtes første Gang den 14. November 1846 paa
Digterens 67aarige Fødselsdag og modtoges med begejstret Bifald. Oehlenschläger
havde gjort det Vovestykke at digte en ny Hamlet paa Grundlag
af Saxos Krønike og vidt forskjellig fra Shakespeares navnkundige Skildring
af den danske Prins. Vel nok havde den danske Tragedie sine Svagheder
i dramatisk Bygning og Komposition, men den rummede paa samme Tid en
saa kraftig Fantasi og Følelse, at det uvilkaarligt maatte vække Begejstring
for den store Digter, der endnu i sit Livs Aften havde kunnet forme et
saadant Værk.
Sommeren efter var Oehlenschläger atter paa Rejse, denne Gang til
Sverige, til Stockholm og Upsala, og den hele Rejse blev som et uafbrudt
Triumftog for Nordens Digterkonge.
Men Livsløbet nærmede sig sin Afslutning, og som om den gamle
Mester selv havde en Følelse deraf, skjønt han stod rank og kraftig i sin
Oldingalder, kastede han et Blik tilbage paa Vejens Udgangspunkt i Digtet:
"Mit Fødested paa Vesterbro" (November 1847):
"Du ringe Huus! end stander Du,
af faa tilbage blevet,
for bedre Bygning ei endnu nedrevet.
Du stander ved Alleens Port;
og er den sidste Vandring giort,
bag skyggefulde Linde
skal hist min Grav jeg finde.
Mit Fødselshuus, min Kirkegaard,
Trægangen mellem begge!
Det kan i Høst saa lidt som Vaar
forskrække.
Kort er den længste Livets Vei,
min fattig var paa Glæder ei.
Huldt møder Kirkemuren
Samlivet og Naturen."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
