Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nye Aarhundrede som en Hedning. Men den teologiske Embedsexamen
tog han ikke desmindre, i Aaret 1803, med al Honnør. Om dette Afsnit
af sin Ungdom skriver Grundtvig i sit fyndige Sprog: "Jeg var imidlertid
fra ganske andre Kanter vaagnet lidt af Skoledøsen, deels ved den stærke
Kanonade i Kongedybet, hvormed Helten fra Abukir skiød Folkelighedens
Aarhundrede ind, og deels ved Nordens Oldkrøniker, som en Krigskammerat,
Bornholmeren Skougaard, stak mig i Næsen, og endelig ved den forskrækkelige
Støi, min halvtyske Fætter, Henrik Steffens, gjorde paa Elertsens
Collegium, saa Regensen var nær faldet ned, og jeg fandt det vel
heelt utroligt, men dog heelt mærkværdigt, hvad han med sit forvovne
Frisprog kaldte unægteligt, at alt, hvad vi i Kjøbenhavn læste og skrev og
løftede til Skyerne, var tysk og fransk Maculatur, at Frankrig med hele
sin Revolution og med al sin Viisdom og Skiønhed var kun en Efterligning
af det Romerske Helvede med Nero i Høisædet, og at naar man vilde vide,
hvad Poesi var, da skulde man bare læse Shakespeare og Goethe, hvem
jeg aldrig havde hørt nævne, og vilde man have Begreb om Philosophi,
da skulde man høre Steffens og læse Schelling."[1]
Det betydningsfuldeste, som nu skete for Grundtvigs Vedkommende,
var dette, at hans Interesse vaktes for Nordens Oldtid, og hans derhen
hørende Studier tog ham saa stærkt fangen, at han hellere end gjærne var
bleven i Kjøbenhavn for uhindret at kunne sysselsætte sig dermed. Hans
Fattigdom nødsagede ham imidlertid til at modtage en Huslærerplads paa
Herregaarden Egeløkke paa Langeland, og her foregik hans første, egentlige
Gjennembrud. Om Opholdet paa Langeland fortæller Grundtvig: "Her
fandt jeg naturligviis heller ingen Christendom, men hartad tomme Kirker
med sovende Præster og med Kingos Psalmebog . . . Her var da god
Leilighed til at præke frit om Dyd og Oplysning, og da jeg gierne lod
mig høre og gierne blev hørt, saa prækede jeg rask mod Kingos Psalmebog,
mod alskens Overtro og andre Laster; men for at bøde lidt paa
Søvnigheden, Tysken og Raaheden, som jeg ikke deelte, fik jeg snart et
Læseselskab oprettet, hvorved de læselige danske Bøger fra forrige Aarhundrede
og saavel tyske som danske Nyheder fra dette Aarhundrede først
fik Indpas paa Langeland. Herved kom da Oehlenschlagers poetiske
Skrifter fra 1805 mig for Øine, og da jeg nys var bleven rørt paa det
ømme Sted, hvorved alt kommer op, som ligger i os", (en ulykkelig Forelskelse
i den smukke og elskværdige Herregaardsfrue), "saa kom da ogsaa gamle
Minder op hos mig, og jeg modtog med Begjærlighed alle de ny
Forestillinger, som især i Vaulundur og Aladdin traadte mig i Møde. - -
Nu blev jeg da for mine egne og for Verdens Øine nyfødt i Aanden, saa
naar jeg prækede, f. Ex. over de to Spørgsmaal: Har vi Retfærdighed?
Har vi Tro? og Svaret blev: Ingen af Delene, da fandt man paa Langeland,
det var den gamle Orthodoxi, men dog med et nyt Snit, saa det lod
sig høre, og man sov ikke ..."
Det var Grundtvigs nye Livssyn, der brød igjennem, og det klaredes
mere og mere for ham, hvad han grublede over: Christendommen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
