Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digter. Mytologisk Forskning i Stræng videnskabelig Forstand var ikke
det væsentligste, men til Gjengjæld hvilede denne samlede Fremstilling af
Oldtidsmyterne paa en genial, historisk-filosofisk Fortolkning, en
Symbolisering af den hele Sagnkreds’ Myter, og tillige paa en digterisk Inspiration,
der bidrog til den rent umiddelbare Forstaaelse.
Samme Aar udsendte Grundtvig en "Indbydelse til gamle Nordens
Venner", hvori han meddelte, at det var hans Agt "i en fortløbende Række
at fremstille de betydningsfuldeste Optrin af Nordens Helteliv fra den Time,
da Asamanden Odin inddrog i Nord, indtil den Stund, da Palnatoke stræbte
forgæves i Jomsborg at fængsle den flygtende Kraft og rejse et unedbrydeligt
Tempel for de styrtende Aser." - Og det hedder videre: "Tidlig vendte
mit for Nutiden gruende Øje sig længselsfuldt, anende mod hine herlige
Mindesmærker fra Islands Arnesteder, og fra den første Time, det begyndte
at oplades for Aanden i de dunkle Kvad og vanheldede Sagn, var det mit
eneste Ønske at kunne dele Synet med mine Landsmænd.- - Naar jeg
derimod troede at se Nutiden hærde sig imod ethvert Indtryk, det næste
Øjebliks Vindpust ej kunde bortvejre, og hurtig vende sig bort fra hvert
Syn, der ej var dens eget Billede, var jeg nær ved at fortvivle; men hint
Ønske blev Trang: vilde jeg friste mere end Plantens Liv, da maatte jeg
træde i Kamp mod alle Hindringer, lukke Øjet for alle Hensyn. Jeg gjorde
det, og nys aabnede jeg min Bane ved at fremstille det vældige Asalivs
Omrids. Ej var mit Maal at hidlokke Mængdens Øjne eller kildre dens
Øren ved kjælne Toner, men at vække den indre Sands, hvor den fandtes,
og henpege paa gamle Nordens Storhed."
I 1809 udkom "Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord", betegnet
som anden Del af "Optrin af Nordens Kæmpeliv" og tilegnet "Nordens
største Skjald, ham, som kvad om Hakon og Vaulundur". Baade
Anerkjendelsen af Oehlenschlägers Geni og Modsætningen mellem sit eget og
Vaulundur-Digterens poetiske og historiske Syn giver Grundtvig et træffende
Udtryk i det smukke Tilegnelsesdigt, hvori det hedder:
"Som Trygvason Du est i Norden baaren,
Men vendte aarle Dig, som han, mod Syd,
Og hvor Du gik, der smiled liflig Vaaren,
Og hvert dit Kvad var ligt en Guddoms Lyd;
Som Olaf Du igien mod Nord Dig vendte
Og skued Kraften med din dybe Sands;
Du vakte den, men klædt i Sydens Glands,
Og stundom ei sig selv i sig den kiendte.
Thi griber jeg, o Skjald! de stærke Strænge,
Og Mange ræddes for den hule Lyd;
Men Lyde, som fra Nordens Gravhøi trænge,
Ei smelte kan, som Tonerne fra Syd.
Og vovede jeg Strængen at nedstemme,
Og dæmpede jeg Røstens hule Klang,
Betydningsløs da blev mit Liv, min Sang,
Thi ikkun dybt i Norden jeg har hjemme."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
