Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Strømmen fra hans Barndoms Tro og Kæmpedrømme, men var, da
Alvorstimen slog, vendt tilbage, havde i Historien skuet den gamle
Christendoms Triumf gjennem Tiderne, havde i hine Danmarks tunge Dage dybt
følt, hvad ham fattedes, men nu hartad glemt det over nordiske
Kæmpedrømme - hvad Under, at han pludselig vaagnede i Gru, i Forfærdelse,
i glødende Harme, da det end ikke maatte være ham tilladt, naar han i
Drømme besøgte den faldefærdige Kirke med sine Fædres Grave, at ofre
den og deres Ihukommelse og de Graahærdede, som forgjæves søgte deres
Tro og deres Trøst hos de unge Præster, at ofre det Alt en Taare, som
jeg end mindes grant randt uvilkaarlig og faldt paa Papiret, da i min
Drømmeprædiken Øjet faldt paa disse ..."
Under denne stærkt bevægede Stemning indtraadte det store religiøse
Gjennembrud, som for bestandig kaldte Grundtvig til at være Kirkens
mægtige Stridsmand. Han fortæller selv i "Kirke-Speil" om, hvorledes
Vækkelsen fandt Sted hos "den unge Digter og Oldgrandsker paa Walkendorfs
Collegium i Efteraaret 1810": "Jeg husker godt endnu, hvordan det
begyndte; thi jeg sad en Aften alene og læste i Kotzebues Historie af
Preussen, som var den nyeste over dette Land, og som jeg, skiøndt jeg
dybt foragtede Navnet, meente som Lærer i Historien af Pligt at maatte
benytte, men jeg var ikke kommet længere end til det trettende Aarhundrede,
da de tyske Riddere indtog og med Sværdet christnede Preussen; thi her
havde Kotzebue plantet en af sine Giftblomster under hvad han kaldte
"det visne Kors", og derved løb det mig koldt ned ad Ryggen, saa at jeg
ikke blot smed Bogen fra mig, men sprang op som grebet af en mægtig
Aand, der kaldte mig til Reformator. Derpaa fulgte et Par Maaneder
af stolt, men stille Sværmeri, hvori jeg første Gang siden min Barndom
for Alvor læste Bibelen, især Propheterne, Luthers og Kingos Psalmer,
bad og grublede over, hvordan en Reformation især med Pen og Blæk i vore
Dage lod sig udføre. "Nytaars-Nat" er i Læseverdenen det eneste Spor
af dette Sværmer-Liv; thi det endtes pludselig, da jeg med eet blev sønderknust
ved de Spørgsmaal: Er du selv en Christen? og har du dine Synders
Forladelse? - Samvittigheds Spørgsmaal, der faldt mig som Stene, ja,
som Klipper paa Hjertet. Da lukkede jeg alle Bøgerne, lod alle stolte
Planer fare og skyndte mig hjem til min gamle Fader ..."
Fra hin Gjæringstid, der blev af saa gjennemgribende Betydning for
Grundtvigs hele senere Liv, stammer det prægtige Digt: "Til min Fader paa,
hans Jubelfest den 5te December 1810", som indleder Digtcyklen:
"Nytaarsnat eller Blik paa Christendom og Historie":
"Gamle Fader! du har tient saa tro
i halvtredsindstyve Aar til Ende,
vel din Sjæl maa længes efter Ro
for mod Himlen ene sig at vende;
men før end du vender dig fra Jord,
medens du kan tale Herrens Ord
og fra Altret i hans Navn velsigne,
lys Velsignelsen da over mig,
at min Tro de Helliges maa ligne,
løfte mig til Christ i Himmerig!
Himlens Herre det alene veed,
hvad sig i min Siæl saa stærkt bevæger;
det dog veed du, Fader, Herrens Fred
er det Eneste paa Jord, som kvæger;
lys den over mig i Jesu Navn!
Rolig da mod Himlens sikkre Havn
skal jeg stævne over Livets Bølger;
lad dem løfte sig med Skum og Brag!
Tryg jeg er, naar mig min Jesus følger,
Lys og Kraft han er endnu i Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
