- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:168

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar; thi samtidig med det Kæmpearbejde, som Oversættelserne af Saxo og
Snorre maatte være, Udgivelsen af "Dane-Virke" o. s. v., havde han endda
faaet Tid til at deltage i den Baggesen-Oehlenschlägerske Fejde, saaledes
som tidligere er omtalt.

illustration placeholder
N. F. S. Grundtvig.

Efter J. V. Gertners Tegning.


Bestandig en ivrig Stridsmand. Allerede 1814 havde han paany udæsket
Landets Præstestand ved sit Foredrag "Om Polemik og Tolerance eller
om Tvist og Taal" - holdt paa et Præstemøde i Roskilde i Efteraaret
1814 - og Beskyldningerne for, at han var en Sværmer og Fanatiker,
blev stærkere og stærkere, saa at der tilsidst ikke var nogen af
Hovedstadens Præster, der vilde give "ham Adgang til sin Prædikestol.
Anden Juledag 1815 prædikede han sidste Gang i Frederiksberg Kirke,
hvor hans "Bibelske Prædikener" efterhaanden havde samlet en stor
Tilhørerskare omkring ham. Hans omfattende literære og poetiske Produktion,
under hvilken han "knapt undte sig et Par Timers Ro i Døgnet",
bragte vel nogenlunde Bruddet med de kirkelige Autoriteter i
Glemme, og endelig i 1821 lykkedes det ham at blive kaldet til Præst
i Præstø og Skibbinge. Herfor kunde han alene takke Frederik den Sjette,
der varmt interesserede sig for den nidkjære, præstelige Digter.
Kongen vilde endda helst have
beholdt Grundtvig i Kjøbenhavn af Hensyn til hans Arbejde med
Folkebøgerne - Saxo og Snorre - men for foreløbigt at skaffe Digteren et
Levebrød, kaldte han ham "ganske uventet" til det ovenfor nævnte Embede,
"og uagtet jeg netop paa den Tid," fortæller Gr. i "Kirke-Speil", "følte
mig omtrent ligesaa modfalden, død og sløv som Danmark i det Hele,
saa turde jeg dog ikke modsætte mig, hvad mig syntes var Guds Kald,
og betroede kun Majestæten det Haab, at da jeg der føiede ham, han da
ogsaa ved Leilighed vilde føie mig og kalde mig tilbage til Hovedstaden ..."

Dette Haab blev heller ikke gjort til Skamme; thi allerede et Aars
Tid efter blev Grundtvig - atter ved Frederik den Sjettes personlige Initiativ
- Kapellan ved Frelserens Kirke paa Christianshavn. Dermed havde han
omsider naaet sit gamle Ønske om at blive Præst i Hovedstaden, men
han "fandt dog snart Stillingen der med Altergangen i Flæng og med
Fraskiltes Vielse hartad utaalelig", og saa langt fra at slaa sig til Ro, blev
det ham i hans nye Gjerning dobbelt magtpaaliggende at kæmpe med
Mund og Pen "mod Tidens haardnakkede Ligegyldighed". Med stor Glæde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free