Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for det tomme Skin og for Penneslikkeriet og Bogorme-Væsenet i alle
Retninger, thi vel fandt jeg ingenlunde Engelskmændene frie for Alt dette,
men jeg fandt hos dem Livet og Døden ved Siden ad hinanden, Livet
overalt, hvor man stræbte frit at benytte Livs-Kræfterne, og Døden overalt,
hvor man pinte det Levende til Ære for det Døde ..."
Skjønt der nu var gaaet sex Aar, siden Grundtvig havde prædiket i
nogen Kirke, var hans Forkyndelse dog ikke blevet glemt, og hans tidligere
Tilhørere havde begyndt paa egen Haand at holde, hvad man kaldte "gudelige
Forsamlinger". Gr. havde "intet godt Øje" til Saadanne Forsamlinger,
men fandt dem "uundgaaelige, naar ikke Evangeliet igjen kom ordentlig til
Orde", og efter at han først forgæves havde henvendt sig til Præsidenten
i det danske Kancelli, for at faa en Kirke at prædike i, lykkedes det ham
endelig med ikke ringe Besvær - efter at allerede et Loftsrum var lejet
i Mangel af bedre - at faa den ledige Frederikskirke paa Christianshavn
overladt til Aftensangs-Gudstjeneste.
Her forkyndte Grundtvig nu saa godt som hver eneste Søndag i syv
Aar - fra 1832-39 - Evangeliet "saa frit som nogen Lærer i ApostelTiden",
og i denne særegne Stilling som Præst uden Embede, men med
en stadig voxende Menighed omkring sig, forblev han, indtil han i Aaret
1839 blev Præst ved Vartov Kirke, der er bleven saa uadskillelig knyttet
til Grundtvigs Navn og det grundtvigske Menighedsliv.
I de forløbne Aar havde han stadig fortsat sin omfattende poetiske og
literære Produktion. Foruden flere fyndige Indlæg i Tidens politiske og
kirkelige Spørgsmaal havde Gr. i 1832 udsendt "Nordens Mythologi eller
Sindbilledsprog,, historisk-poetisk udviklet og oplyst"; den udkom som
anden omarbejdede Udgave af den lille Mythologi fra 1808; men i Virkeligheden
var det en hel ny Bog, i hvilken Forfatterens Anskuelser og
Fremstilling er naaet til klar og moden Udfoldelse under den Berigelse,
hans Aand har modtaget i de mellemliggende fire og tyve Aar. Mythologien
efterfulgtes 1833 af "Haandbog i Oldtidens Historie", der udgjør
første Del af den store "Haandbog i Verdenshistorien, et Forsøg",
der foreligger i tre Bind (1833-43), og hvori - ligesom i "Nordens
Mythologi" - Grundtvig med overbevisende Styrke hævder sit Syn paa
"Tidernes Sammenhæng og Christus i deres Middelpunkt".
Af poetiske Arbejder udgav Gr. i 1838 "Nordiske Smaadigte", udkommet
i Christiania, og med et Indledningsdigt, der bringer en Hilsen til
Norge. Samlingen indeholder bl. a. de prægtige og velkjendte Digte: "Sol
er oppe" ("Bjarkemaalets danske Efterklang"), "Kjærminde-Bladet" (til
Ingemann) og Mindedigtene over Nordahl Bruun og N. E. Balle. Det poetiske
Storværk ikke blot for dette Tidspunkt, men i hele Grundtvigs digteriske
Produktion er imidlertid det fra 1837 til 1841 i to Bind udkomne "Sangværk
til den danske Kirke". Ikke med Urette har man stillet Grundtvig
som dansk Salmedigter ved Siden af selve Kingo. Ganske vist er ikke
alt lige ypperligt i den store Samling af Grundtvigske Salmer; mellem de
fineste og sublimeste Billeder kan der nu og da indsnige sig underlige
platte og smagløse Vendinger, ja, rent haandgribelige Forsyndelser mod
Sprog og Metrik. Men de enkelte Pletter har lidet at betyde i Forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
