Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejdet paa det danske Folks Gjenfødelse i nordisk Aand, for Udviklingen
af borgerligt Frihedsliv og folkelig Oplysning, forskjellig fra den franskliberale,
som da efter Julirevolutionen havde vundet mange Tilhængere i
den yngre Slægt ogsaa i Danmark ..." I disse Foredrag bryder
Folkehøjskoletanken frem - ligesom allerede et Aars Tid i Forvejen i det
lille Skrift "Til Normænd om en norsk Højskole". Grundtvig havde
fra Begyndelsen af ikke været nogen Tilhænger af de hjemlige Frihedsbestræbelser,
men da han senere maa erkjende, at "Kongehaand og Folkestemme" har
fundet hinanden, gjør han med Kraft gjældende, at der kræves
folkelig Oplysning, for at Folket skal kunne magte sin Opgave, og han
arbejder nu med sin overordentlige Energi paa at faa Højskoletanken
virkeliggjort ikke blot i Danmark, men i hele Norden. Vel nok lykkedes
det ham ikke at gjennemføre sin oprindelige, stort anlagte Plan om at
omdanne Sorø Akademi til en folkelig Højskole, men i 1844 stiftedes den
første Højskole i Rødding i Sønderjylland, og medens han levede, tog
Højskolebevægelsen jo stærkere og stærkere Fart.
Paa alle folkelige og nationale Omraader udfolder Grundtvig i disse
senere Aar en Virksomhed, der vidner om hans forbavsende Livskraft og
Arbejdsevne. I "Danske Samfund", der stiftedes 1839, i Ugebladet
"Danskeren" (1848-51) og som Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling
og mange Rigsdage kæmper han for at føre sine Yndlingsideer
ud i Livet, og hans Tro paa Folkets Evner til at tage virksom Del i det
politiske Liv voxer med hans Arbejde paa dets Dygtiggjørelse. Paa samme
Tid vedbliver hans literære Produktion, og det ene betydelige Arbejde efter
det andet bliver færdigt fra hans Pen. 1840 udkommer "Phenixfuglen,
et angelsachsisk Kvad, udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang",
1844 "Bragesnak om græske og nordiske Myther og Oldsagn" - oprindelig
holdt som Foredrag paa Borchs Kollegium i Vinteren 1843-44 -,
endvidere det kirkelige Sagakvad "Christendommens Syvstjerne", "Danske
Kæmpeviser til Skolebrug, udvalgte og tillæmpede", "Christelig Børnelærdom"
og endelig i 1871 "Kirke-Speil eller Udsigt over den christne Menigheds
Levnetsløb. Efter mundtligt Foredrag 1861-63".
Længe havde Grundtvig været om at vinde Sejr for sig og sine Livstanker;
han var til langt ind i sin modne Manddomsalder bleven anset for en
Sværmer og Fanatiker, en Fredsforstyrrer, som gjorde Kirken og "den gode
Sag" mere Skade end Gavn, og da han endnu i sit 56de Aar søgte Sjællands
Biskop, J. P. Mynster, for atter at blive Præst i den danske Folkekirke,
mødte der ham en bitter og fjendtlig Stemning, en haanlig Afvisning [1].
Men havde Modgangens Aar været mange, saa opnaaede han i saa meget
højere Grad i den sidste Del af sit Liv at se sine Landsmænd slutte sig til
de Ideer, han stred for, og han oplevede at blive, hvad han havde drømt
om fra Ungdommen af: en Reformator. Hvad Grundtvig i den strænge Tid, da
der var rejst som en Mur af Modstand imod ham, skrev i sit "literære
Testamente", passer paa hele hans Liv og Livsværk: "Lad de Lærde sætte deres
Ord imod mit og bevise, at de bleve klogere, at de bleve klarere ved deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
