Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærlighed, saaledes forholdt det sig noget nær med Ingemann i Realiteten:
under den overvældende Følelse af det lyksaligste Kjærlighedsforhold syntes
Sjæl og Legeme at ville adskilles, og han faldt i en heftig Nervefeber,
under hvilken han virkelig svævede mellem Liv og Død.
Efter at denne Krisis var overstaaet, skrev Ingemann den allegorisk-romantiske
Epopee "De sorte Riddere", og denne Digtning skaffede ham
en Ven for Livet i N. F. S. Grundtvig. Man kan slutte sig til Ingemanns
egen Karakteristik af "De sorte Riddere", naar han siger, at Romantiken
i dette Digt tilhører ikke det ydre, men det indre Liv, og at dets Billeder
og Farver mere ligne Skyggerne fra en laterna magica end Naturens og
Menneskelivets Spejlbilleder i den rent objektive Digtnings Kilde. Derimod
har man vanskeligt ved med Grundtvig at beundre Digtets Dybsindighed;
dets ni Sange er unægtelig trættende at læse, og dets Symbolik virker baade
tvungen og uklar. Men i "De sorte Riddere" staar Ingemann paa Ortodoxiens
faste Grund, hævdende en ideel Verdensanskuelse midt under
Verdenslivets vilde Kaos, og dette Standpunkt vandt ham Grundtvigs
Hjærte og Sympathi.
I de nærmest følgende Aar udkom endnu Tryllespillet "Reinald Underbarnet"
(1816), Tragedierne "Hyrden af Tolosa" og "Løveridderen", en
"Julegave", indeholdende lyriske Digte og Æventyret "Hr. Helias og
Jomfru Beatrice" - alt i samme Aar - og endelig, 1817, Æventyret
"De Underjordiske", en omfangsrig Prosadigtning med Benyttelse af de
lokale, middelalderlige Sagn, der knytter sig til Folkelivet paa Bornholm.
"Reinald Underbarnet" er det interessanteste og tillige modneste Arbejde
i Ingemanns Ungdomsdigtning; det er fuldt af naiv, fantasifuld Ynde
og tiltaler derfor baade Fantasi og Følelse i sin Hævden af det umiddelbart
barnliges Magt til at overvinde al snedig Kløgt og Trolddom. "Reinald
Underbarnet" har heri et Lighedspunkt med Oehlenschlägers "Aladdin",
men adskiller sig fra denne navnkundige Digtning - ganske bortset fra,
at den er den langt underlegen i straalende poetisk Inspiration - derved,
at Ingemann lader Christendommens Aand og Tegn bevirke Miraklerne,
medens Oehlenschläger alene holder sig til "den vidunderlige Lampe", Geniets
Almagt. Befrieren i det Ingemannske Tryllespil er - som Digteren selv
udtrykker det - "den poetisk-christelige Barneaand, der ikke ved egen
Kløgt og Kraft, men ved Tilegnelsen af Guddomskraften i Fromheden og den
evige Kjærlighed, kan fremkalde Menneskelivets og Naturens mægtige, Skjøndt
endnu dog bundne Aander til Kamp for det tabte Paradis." - Ogsaa
Æventyret "De Underjordiske" indeholder Partier af megen Skjønhed og
bør fremhæves blandt Lyspunkterne i hine Aars altfor frodige Produktion,
men til Gjengjæld kunde Digteren atter i sine Tragedier, i "Hyrden af
Tolosa" og "Løveridderen", henfalde enten til Saadanne overspændte
Sværmerier eller haarrejsende Rædsler, at det ikke med Urette er blevet
sagt, at han syntes henhvirvlet i en aandelig St. Veitsdans.
Angrebet paa Ingemanns Digtning, saaledes som den havde udfoldet
sig i disse Aar, udeblev da heller ikke. Hans fordums, gamle Lærer,
Professor theol. Jens Møller, saa med blind Beundring paa sin Discipels
digteriske Virksomhed og gav denne Beundring Udtryk i vidtløftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
