Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
passede samvittighedsfuldt sit Lærerembede og digtede og drømte i sin Fritid,
eller forslog nogle Timer med en hyggelig Passiar, hvori der baade
kunde være Alvor og Skæmt, naar gode Venner kom i Besøg. Og imidlertid
malede hans milde og stilfærdige Hustru sine Blomsterstykker og Alterbilleder
og stækkede Slaghammeren paa sit Stueur, for at den ikke saa
lydeligt skulde minde hende om Tidens Gang.
Men alligevel: under denne Idyl, hvor Digteren levede i en næsten
uafladelig, fyrretyveaarig Lykke og under voxende Hyldest fra sine
Landsmænd - kun afbrudt af det ene Fejdeaar - var der dog et Øjeblik, hvor
der kom Uro endogsaa i hans milde, kontemplative Sind, og han følte
Udve. I Dr. H. Schwanenflügels ovenfor nævnte Bog om "Ingemanns Liv
og Digtning" fortælles, at da Christian VIII en Gang var i Sorø - det
var i 1841 - ytrede han ved Synet af Egnens Naturskjønhed, "at hvis
han var Digter, vilde han opslaa sin Bolig her". Men deri kan Ingemann
ikke være enig med ham, og han skriver nogle Strofer, kaldet "Digterliv i
Sorø", hvori det hedder:
- - -
"Her er Fred til den stille Digtnings Id;
her er Ro til Forsknings kjærlige Flid;
her jeg priste mit Lod blandt Skjalde:
her sad jeg som Fuglen paa grønne Green;
fast tyve Somre mig svandt som een; -
jeg sang i de Vintre alle.
Men nu kommer min egen Vinter snart,
og jeg længes nu efter Havet svart,
hvor det bruser med stærkere Strømme.
Fast Verden blev mig en fremmed ø;
og Hjertet smelter ved stille Sø,
mens Sangen blev Fortids Drømme.
Skal jeg skue de gamle Tiders Høst
og blandt Fremtids Sønner hæve min Røst,
maa jeg bort fra min Ensomheds Skove.
Fra Drømmenes venlige, stille Sø
mig kalde Røster fra Verdens Ø
og Livsoceanets Vove."
- - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
