- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:200

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præstegaard. Hauch regnede disse Aar til nogle af de lykkeligste, han
havde levet, og i sine, mange Aar efter nedskrevne, "Minder fra min Barndom
og min Ungdom"
siger han: "Den Egn, hvori jeg dengang havde
mit Hjem, staaer endnu for mig som noget af det mest Ophøiede, jeg i
mit Liv har seet, hvorfor jeg heller aldrig har kunnet glemme den; ja,
ingen Schweitzer kan drages af en stærkere Hjemvee mod den Bjergdal,
hvori han er født, end min Sjæl tidt, baade vaagen og i Drømme er
bleven dragen tilbage til den stille Fjeldegn ved Søen høit mod Nord, hvori
jeg dengang levede".

Præsten Hertzberg var en stærk og ejendommelig Personlighed, aandslivlig
og elskværdig, med mange Interesser og udrustet med et frygtløst
Mod, som tidt stod sin Prøve paa de Farter, han som Præst maatte foretage
i aaben Baad, i Storm og Uvejr, naar hans Embedspligter krævede
det. Carsten Hauch følte sig snart hjemme i Præstegaarden, sluttede sig i
et fortroligt Forhold til sin Lærer og Vejleder og gjorde gode Fremskridt
i de Kundskaber, han skulde tilegne sig. Her læste han ogsaa for første
Gang Holbergs Komedier, hvis komiske Scener ganske henrev ham, medens
han i "Niels Klim" fængsledes af Fortællingens sælsomme og fantastiske
Æventyrlighed. Forøvrigt var det især Suhms Danmarks Historie og af
Studiefagene Historie og Geografi, der interesserede ham; Latin og Græsk
var ham derimod nærmest et temmelig tungt Pligtarbejde. Men paa
samme Tid udvikledes han legemlig ved at tage Del i al Slags Idræt,
ved at løbe paa Skøjter og Ski og ved at rutsche paa Kjælke ned ad
Bygdens stejleste Bakker.

Carsten Hauch kom til Malmanger Præstegaard i 1798 og blev der i
fem Aar. I Aaret 1803 skete den næste store Omvexling i hans Liv, idet
han rejste til Kjøbenhavn med sin Fader, der imidlertid var bleven Stiftamtmand
over Sjællands Stift. Men forinden havde han havt den tunge
Sorg at miste sin Moder, der havde elsket sine Børn ømt, hvor ringe
Fortrolighed der end i hine Tider plejede at være mellem Forældre og Børn
i deres daglige Samliv. Hauch fortæller i sine Erindringer, at da han og
hans Broder sidste Gang havde gjæstet deres Barndomshjem i Bergen og
skulde vende tilbage til Malmanger, fulgte deres Moder med dem udenfor
Husets Dør og blev staaende og stirrede efter dem, indtil de forsvandt om
Hjørnet. Derpaa gik hun omsider ind, idet hun ytrede: "Jeg ser dem aldrig
mer." Dette fik Børnene først at vide lang Tid efter.

I Kjøbenhavn begyndte nu en helt ny Levevis. Stiftamtmand
Hauch havde i Huset paa Hjørnet af Tøjhusgade og Frederiksholms Kanal
faaet en smuk og rummelig Bolig, som hans Broder, Overhofmarskal Adam
Vilhelm Hauch havde overladt ham. Den I3aarige Carsten blev sat i en
Latinskole, der førte Navn af Schouboes Institut og nød god Anseelse;
men det varede dog nogen Tid, før han kunde vænne sig til sine nye
Kammerater og disse igjen til den fremmede Dreng, hvis norske Udtale
de vrængede og gjorde Nar ad. Saa tabte den unge Carsten Hauch omsider
Taalmodigheden og gjennempryglede et Par af de Drenge, der havde
været værst til at drille ham, og paa den Maade skaffede han sig Fred.
Med Fliden gik det nogenlunde op og ned; i det andet Skoleaar spildtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free