Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg gik til hende, for at sige hende det, og fandt hende grædende over "Sotto
og Lorma". Det var de første Taarer, jeg havde seet i min Læsers Øie,
og uden at spørge hende, hvorfor hun græd, frydede jeg mig lønligen ved
den Tanke: at min Oversættelse mægtede at faae et øie til at fælde Taarer.
Jeg fortalte hende nu, at en Pebersvend, som frygtede for en Kurv, havde
givet mig det Ærinde at beile for sig til hende. "Hvad vil han" (spurgte
hun) "med mig, som ikke kan bringe ham anden Medgift end mig selv og
et sygeligt Barn?" - "Kan man troe ham paa Ordet" (svarede jeg), "saa
bryder han sig ikke om anden Medgift; thi selv er han en mægtig Mand,
der vender op og ned paa et Keiserdømme i Maanen." Da hun havde
hørt det, var der Intet iveien, og der blev da en Fryd og Glæde. Nu blev
der udrettet mangfoldige Ting; det Indvendige besørgede hun; jeg pløiede,
saaede, høstede - og spilte alt imellem paa Liren. Min Søster, som
en troløs Elsker har gjort ulykkelig, toge vi i Huset og spøgte, lo og sang
saaledes, at al Slags Sorg skulde frygte for at komme os nær. Hvilke
Drømme! ..."
Som den materielle Basis for sin huslige Lykke havde Bredahl gjort
Regning paa en Kapital - en Del af sin Fædrenearv - som han, efter at
have lidt betydelige Tab, havde til Gode. Det drejede sig om 3000 Rdl.,
"i vore Tider en stor Sum for en ringe Mand, der hverken havde forsvoret
at arbejde eller være nøjsom." Men Skyldneren kunde ikke betale;
Pengene var dermed tabte, og Bredahl havde mistet hele sin Formue med
Undtagelse af et Par Hundrede Daler. Det holdt nu haardt at skaffe Udveje; thi "Dramatiske Scener" havde ikke indbragt ham mere, end hvad
første Del havde kostet i Trykning og Korrektur.
Til Trods for den økonomiske Misère fik han dog Mod til at fortsætte
sin poetiske Produktion. 1821 udkom tredie Del af "Dramatiske Scener":
"Skuespillet i Kyhlam eller Røver Thurno", og 1822 fjerde Del:
"Tvekampen i Kyhlam", for hvilken Forfatteren selv nærede særlig
Forkjærlighed. Den stærke, malmfulde Digtning, med de vexlende dybt
følelsesfulde og barokt satiriske Billeder, der ofte har Shakespeare’sk Aand og
Flugt, laa imidlertid saa fjærnt fra Tidens Smag, at den vedblev at være
fremmed for Publikum, og disse to Dele af Værket fandt lige saa ringe
Afsætning som de tidligere udkomne. I disse Aar udgav han desuden
"Nytaarsgave (for Aaret 1821 efter den jordiske Almanak) til
den ynkværdige Kyhlamske Famulus fra C. Bredahl, Student"(1820), og 1821 "Lirmsongs Optegnelser paa en Reise, oversatte af det
Kyhlamske og lokaliserede ved C. Bredahl", der tildels polemiserer
mod Mystiken og Romantiken i Datidens Poesi, medens han tillige ydede
endel Bidrag i Vers og Prosa til det af A. P. Ljunge udgivne æstetiske
Skrift "Harpen".
Bredahl bosatte sig i 1824 paa Parcelgaarden "Damsgaard", der hørte
under Sorø Akademis Gods, og mellem hans Breve fra den Tid findes et,
hvori han skriver: "Den Musa eller Medusa, som forførte mig til at agere
Poet, har jeg nu givet Afsked. Famulussen har kastet sin Lire bort og taget
fat paa Møggreb, Spade og Hakke. Nu gaar det altsaa løs paa Legemet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
