Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1847), og i den æstetiske Aarbog "Gæa" (1846) findes optagen Fragmenter
af hans Tragedie "Sokrates".
Indtil sin Død vedblev Bredahl at bo paa Damsgaard, og de økonomiske
Vanskeligheder voxede ham i Aarenes Løb mere og mere over Hovedet.
I 1831 udgik der en offentlig Opfordring til at hjælpe "en Digterbroder af
Ewald i ligesaa trykkende og kummerfuld Stilling." Derved blev for en
Tid den værste Nød afhjulpen, og fra samme Tid fik Bredahl en god
Støtte i saa mange danske Digteres utrættelige Talsmand og Hjælper,
Hædersmanden, Konferensraad Jonas Collin.
Først da Bredahl var kommet forbi Støvets Aar, naaede der ham
noget, som lignede et virkeligt Lyspunkt og en Sejr for hans digteriske
Produktion. F. L. Liebenberg foranstaltede - med Digterens Tilladelse -
en forkortet Udgave af "Dramatiske Scener", og "Samfundet til den danske
Literaturs Fremme" paatog sig i 1855 Forlaget af Værket, der kom til at
foreligge i tre smukt udstyrede Bind, det sidste Bind ledsaget af F.
Vermehrens Billede af den gamle Digter. Bredahl modtog henved 1600
Rdl. i Honorar. Hans Hovedværk havde omsider brudt sig Vej og kom
til at indtage sin berettigede Plads i Literaturen.
En Oprejsning af anden Art fik Digteren mange Aar efter sin Død,
da Studentersamfundets Frie Teater i 1892 bragte Fragmenter af
"Dramatiske Scener" til Opførelse.
Bredahl døde den 16de Januar 1860 paa sin Parcelgaard "Damsgaard".
Ingemann, der som Lektor ved Sorø Akademi var hans nære Nabo, vedblev
at være sin gamle Skolekammerat en god og trofast Ven. Nogle
Dage efter Vennens Død skrev Ingemann i et Brev til H. C. Andersen:
"Gamle Bredahl gik da bort; mon Ingen kunde udvirke, at hans Enke og
den ugifte Datter kunde beholde den lille Digtergage, der blev ham forundt.
Jeg troer, det var 250 Rdl. Kan De aande Liv i den Tanke, saa
gjør det! Han maatte svare Afgift af "Parnasset", uden at have Græsning
til et Lam derpaa - hans Keiserdømme Kyhlam laa i Maanen - hans
Musa var den gamle Hex Gumba, sagde han selv - men hun var dog
en Lysalf, og - det Parnas, han svarede Skat for, hed i Folkets Mund
"Per Nassens Banke". Men derfra saae han meget Stort og Herligt. Jeg
har tænkt paa et Digt om ham med de Motiver; men det vil ikke
frem." - - Det varede dog ikke længe, før Digtet kom frem og blev
det bekjendte smukke Mindedigt, hvoraf nogle Brudstykker er gjengivne
ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
