Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indfald. Poul Martin var Ægteparrets næstældste Søn, og to Aar efter hans
Fødsel forflyttedes Faderen til Jellinge, men blev kun her indtil Aaret 1802,
da han kaldedes til Præst i Kjøbeløv paa Lolland, der altsaa blev Poul
Møllers egentlige Barndomshjem. Den første Undervisning modtog han og
hans tre Aar yngre Broder, Hans Ulrik, af deres Fader (den førstefødte Søn
var død i Toaarsalderen), og vel forberedt kom han, da han var tretten
Aar gammel, tillige med sin Broder i Nakskov lærde Skole. Poul Møller
skildres af sin daværende Rektor "som en elskværdig, aaben og ærlig
Dreng, der gjorde sig bemærket ved god Hukommelse, Gave til med Lethed
at fatte endog de vanskeligere Ting, en over hans Alders sædvanlige Grændse
udviklet Dømmekraft og en sjelden Alsidighed... Ogsaa holdt han af at
disputere med sine Kammerater og brugte sin Vittighed lystigt, naar han
greb Modparten i Uvidenhed. Han var noget hidsig og opbrusende; hvis
nogen rørte ved hans Ære, kom han strax i Harnisk, og Sagen afgjordes
da gjerne ved en Nævekamp, hvori Poul oftest bankede Modstanderen, da
han var velvoxen, stærk og tapper. Af sig selv kom han Ingen for nær
og var af en fredelig og forsonlig Natur; han havde da ogsaa mest Interesse
for aandelige Sysler, men var derimod noget ligegyldig ved ydre
Ting, saasom sin Paaklædning, hvorover han tidt fik Irettesættelser, uden
at han dog dengang eller senere opnaaede den ønskelige Fuldkommenhed
i denne Henseende. Af Skolefagene tiltrak Latinen og Græsken ham især,
hvori han slægtede Faderen paa. I sine Fritimer spillede han Violin, mest
efter Gehør, men læste endnu mere, og deriblandt gjerne Digtere, især
komiske, og fremfor Alle Holberg. Han begyndte allerede dengang at
skrive Smaadigte, som ikke ansaaes for uheldige..."[1] Af et af disse (der
omhandler en komisk Skolescene i Anledning af et uvedkommende Insekts
Tilsteværelse) er bevaret fire Linier, der vidner om den ungdommelige Forfatters
allerede vel udviklede Vittighed:
"Jagten ei skete i Krat eller Skov,
Ei efter Harer og Fuxer,
Men, efter dertil given Forlov,
Udi–––-’s Buxer."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
