Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smal, Næsen kraftig krummet, øjnene lyseblaa og livlige, Panden dygtig
hvælvet, Haaret blødt og blondt og oftest i Uorden, fordi han stadig griber
op i det. Udtrykket er aabent og venligt, skønt Smilet, som han altid har
færdigt, naar man taler til ham, ofte maa ligesom trænge sig frem igennem
Adspredthed og en stille Melankoli. Hans Gang er let og spændstig, men
urolig, hans Haandbevægelser store og stærke. Naar han taler, taler han
højrøstet, djærvt, ivrigt, snapper efter Vejret og har jævnligt en knyttet
Næve til Rede ved Gestikulationen. Hans Paaklædning er skødesløs. Helhedsindtrykket
af denne lyse og frodige Skikkelse svarer til et idealt Billede
af en smuk dansk Bondekarl."
Da Poul Møller i Aaret 1813 havde taget anden Examen, begyndte
han at studere Teologi, ikke af Tilbøjelighed - thi det var det filologiske
Studium, der laa hans Interesser nærmest - men fordi han mente, at det
var den hurtigste Vej til at faa Foden under eget Bord. Med hans ønske
i saa Henseende havde det følgende Sammenhæng: endnu medens han
var Skolediscipel, var han bleven forelsket i en ung Pige, Margrethe Bloch,
Datter af Rektoren ved Nykjøbing Katedralskole, en blond, nordisk Skjønhed;
et Par Aar senere havde hun givet ham sit Ja, og alle hans ønsker
stilede nu henimod det Maal at kunne føre sin Elskede hjem som sin
Brud. Samtidig med det flittige Examensstudium fik han dog Stunder til
at tage ivrig Del i Studenterlivet, og han var Student med Liv og Sjæl.
Der var en Kreds af jævnaldrende Venner og Studiefæller, i hvis Selskab
han udfoldede hele sin ejendommelige og rige Personlighed; til denne
Kreds hørte hans Halvbroder Chr. Winther og flere andre, som vandt sig
et betydeligt Navn i Literaturen: Carsten Hauch, B. S. Ingemann, J. L.
Heiberg, endvidere hans gamle Skolekammerat Nic. Søtoft, Nic. Chr. Møhl,
der senere blev hans fortroligste Ven, og mange flere. Det var et baade
lystigt og indholdsrigt Studenterliv, der ikke blot modtog sine Impulser fra,
men ogsaa ydede et virksomt Bidrag til Tidens aandelige Rørelser.
I Begyndelsen af 1816 havde Poul Møller tilendebragt sine Studier
saa vel, at han kunde tage teologisk Embedsexamen med bedste Karakter;
men Maalet var ikke naaet dermed, saaledes som han havde tænkt sig.
Der blev ingen Brud at hjemføre; thi hans Elskede havde taget sit Ja tilbage.
Afbrydelsen af dette Forhold ramte Poul Møller som en dyb og
bitter Skuffelse, der satte Mærker i hans Liv og Digtning.
Fra denne Tid skriver sig det mesterlige Digt "Torbisten og Fluen",
hvori man antager, at Digteren under Forklædningen fremfører sig selv,
sin troløse Elskede og den formentlige Medbejler. Ogsaa Krøniken "Eyvind
Skaldaspiller" indeholder i Skildringen af Kjærlighedsforholdet mellem
Eyvind og Svanhvide Momenter, der kunde minde om den Kvide, Poul
Møller havde lidt. Mellem den øvrige, første Ungdomsdigtning er saa dejlige
Ting som Digtene "St. Laurentius", "Den Enbenede" ("Fy, skammer
Jer dog, I uartige Drenge!") "Den gamle Elsker" og Sonnetten "Til Laura".Fra hans Ophold paa Landet i Efteraaret 1817 skriver sig den kjække
"Jægervise": "Gjennem Moser og raslende Siv vi gaa".
Poul Møller opholdt sig i Vinteren 1816-17 i Kjøbeløv Præstegaard,
hvor han, i Modsætning til det muntre Studenterliv i Kjøbenhavn, levede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
