- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:240

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under Poul Møllers Fraværelse paa Kinarejsen var Studenterforeningen
blevet stiftet, og til den nye Forening skrev han sine ypperlige Sange:
"Helt sjelden rørtes Pen og Bog" (1821) og "Hvad er imod Studentens
Kaar"
(1823). Til hans Studenterdigtning henføres ogsaa Sangene til
K. L. Rahbek (1823 og 25) og til Henrik Steffens (1824), ligeledes den
tidligere nævnte Jægervise (1817) og den henrivende "Aprilsvise", der antages
at være skrevet 1819 og er en af Perlerne i Poul Møllers Digtning:

"Grøn er Vaarens Hæk,
Kaaben kastes væk,
Jomfruer sig alt paa Volden sole;
Luften er saa smuk,
Deres Længselssuk
Kjendes let paa deres Silkekjole.

Nu har Viben Æg,
Pilen dygtig Skæg,
Og Violen smaat paa Volden pipper;
Gaasen sine Smaa
Lærer flittig gaa,
Skaden vindigt med sin Hale vipper."

o. s. v.


I Sommeren 1821, altsaa umiddelbart efter Hjemkomsten fra Kina,
blev Poul Møller indført paa Bakkehuset, til hvis snevreste og fortroligste
Kreds han snart blev regnet; Rahbek og Fru Kamma elskede ham, som
han kunde være deres Søn. Ved Sommertid 1823 flyttede han derud som
Logerende og boede der indtil det næstfølgende Efteraar. Fra samme
Periode fortælles om en ny Kjærlighedskvide, der satte stærke Spor i hans
Poesi. Hans Hjerte var let fængeligt, og Forelskelsen i den smukke Hollænderinde
i Capstaden var bleven afløst af adskillige andre, ligesaa flygtige
Forliebelser; men denne Gang syntes hans Tilbøjelighed for en ung
Pige, som han havde lært at kjende i det kjøbenhavnske Selskabsliv, at
være af en dyb og alvorlig Natur, og saa meget større var Skuffelsen, da hans
Bejlen mødte et Afslag. Det affødte et stærkt Omslag saavel i hans Digtning
som i hans Syn paa Livet og Menneskene, og "Aprilsvisens" og Studentersangenes
lyse og muntre Digter forfattede nu en Række Poesier, der bærer
Præget af den Bitterhed, der opfylder ham. Fra denne Periode er Sonnetten
"Den Svend, som Tabet af sin Elskte frister", Fragmentet "Til
Kamp jeg fordrer dig, du gamle Blinde"
og det mesterligt formede
Digt - et af hans allerypperste - "Et Blad af Dødens Dagbog". Sin
Sympati med den engelske Digter Byron viser han paa samme Tid ved at
oversætte eller rettere frit, med sit eget Personlighedspræg gjengive Byrons
poetiske Fortælling "Drømmen", og ikke mindre betegnende for de Stemninger,
som nu gjør sig gjældende hos ham, er de Bemærkninger, han
begynder at nedskrive til sin Afhandling "Om Affektation".

Til al Lykke ejede Poul Møller en saa stor Aandslivlighed, forenet
med ikke ringe Sangvinitet, at den nye Kjærlighedssorg ikke kunde knække
hans Mod saa lidt som hans Glæde ved Livet. "Hvem der ikke kjendte
Poul Møller nærmere, vilde rimeligvis slet ikke faa noget Indtryk af, hvad
der var foregaaet med ham," hedder det i Dr. Vilh. Andersens indgaaende
Skildring. "Sin daglige Gjerning passede han med et godt Humør, og
Tiden gik hurtigt for ham, fyldt med Arbejde." Samme Sted i Dr.
Andersens Værk citeres et Brev, som Poul Møller sendte sin Fader i Julen
1824, og hvori han siger: "... Jeg bliver ganske forskrækket, naar jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free