Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digtsamlingen "Sneeklokken" (udk. i Viborg 1826), der omsider skaffede ham
nogen Paaskjønnelse ogsaa fra de literære Kredse i Hovedstaden. Dette
var vel nærmest en Tilfældighed; thi Størsteparten af de i Samlingen optagne Digte havde tidligere været trykt, og man kunde altsaa ogsaa tidligere have ydet Digteren den fortjente Anerkjendelse derfor. "Sneeklokken"
er en uanseelig Bog paa ca. 190 smaa, tættrykte Sider, men den indeholder
saa prægtige Ting som de to elegiske Digte: "Til Sorgen" og "Til Glæden", "Hedelærkens Velkommen hjem til Nattergalen" ("Længe har jeg
savnet, o Broderlil, din Sang") - det Digt, hvormed Blicher saa vemodig
skjønt hilste Vennen Ingemann efter dennes Hjemkomst fra Udenlandsrejsen - endvidere de græske Frihedssange: "Nygrækernes Sejershymne"
og "Ipsara", "Natten paa Jellingehøje" o. m. fl. En af Datidens æstetiske
Kapaciteter, C. Molbech, fandt da ogsaa Anledning til at fremhæve "den
mærkelige Renhed og Ægthed ikke alene i Blichers Sprogform, men i hans
poetiske Udtryks danske Sprogtone". Og i den samme Kritik hedder det
videre med Henblik paa Blichers Poesi: "... den leger aldrig med Sanggudindens uægte Gaver eller maler og forgylder det barnlige Legetøi af
Træ, for at det i nogle Øieblikke kan glimre og prunke som ægte Metal.
Den er vel ikke saa rig, saa mægtig, saa blomstrende og straalende som
en Deel andre Digteres, men den er i det mindste det, den virkelig giver
sig ud for. Der er Intet eftergjort og efterklingende, Intet umiddelbart laant
i Blichers Poesi ..."
Blicher fortsatte imidlertid sin Novelledigtning med en forbavsende
Frodighed, som end ikke de voxende økonomiske Sorger og den huslige
Ulykke, som nu stødte til, mægtede at hæmme. I Aarene 1827-29 udgav han Maanedsskriftet "Nordlyset" og skrev heri - og andensteds -
en Mængde nye Noveller, som efterhaanden henledte den store Almenheds
Opmærksomhed paa ham. Blandt hans Digtninge fra denne Periode maa
nævnes: Fruentimmerhaderen, Krybskytten, Gyldkolm, Røverstuen, E Bindstouw, Stakkels Louis, Jøderne paa Hald, Sildig Opvaagnen, Ak, hvor
forandret!, Hosekræmmeren, Præsten i Vejlby, Kjæltringeliv, Telse o. fl. a.
I denne omfattende Produktion er det bestandig de jydske Noveller,
der bærer Prisen, medens man dog ogsaa i adskillige af de Fortællinger,
hvis Stof er hentet fra fremmede Steder, sporer en ægte Digters Hjærte og
Fantasi, saaledes at det kun undtagelsesvis bliver slet og ret Underholdningslekture, med romantisk tilrettelagt Stof, skrevet fordi Digteren skulde have
Maanedsskriftet fyldt og daarligt kunde taale at undvære Honoraret derfor.
Samtidig med den trægt vundne Paaskjønnelse og Forstaaelse hos
Læseverdenen oplevede Blicher paa et andet Punkt sit Livs bitreste Modgang. Med hans økonomiske Status var det kommet til at se saa sort ud,
at han besluttede ved offentlig Auktion at sælge saa meget af sine rørlige
Ejendele, at Kreditorerne kunde tilfredsstilles. "Han vilde dog kunnet
redde det allernødvendigste og erhvervet sig den Ro, han i over tyve Aar
havde savnet". Auktionen var allerede bekjendtgjort, da hans Venner og
Velyndere i det yderste Øjeblik fik foranstaltet en Subskription for ham,
ved hvilken der fra alle Landets Egne indkom saa rigelige Bidrag, at hans
Nød for denne Gang blev af hjulpen. Men Aaret 1827 bragte ham en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
