Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halvglemte Nationalcharakter greben og fremstillet i livfulde Billeder, naar det
mærker, at det Land, som beboes af denne Generation, endnu kan omfattes
af høitbegavede Aander med Begeistring og glødende Fædrelandskjærlighed.
Naar man frygter for at miste et Gode, skjønner man først ret derpaa.
Derfor er i vore Dage, baade her og andensteds, Nationaliteten et almindeligt Løsen. Men ingen dansk Mand har virket mere for den danske Nationalitets Opvækkelse, end Blicher, Ingen bedre end han viist os, at der
er en dygtig og eiendommelig dansk Folkelighed. Lad Oehlenschläger,
Chr. Winther og Grundtvig ved deres Skrifter end have virket nok saa
meget for Nationaliteten; hos de to første har dog et rent poetisk Formaal,
hos den sidste de nordiske og religiøse Ideer været overveiende. Blicher
staaer over dem alle, naar Talen er om dansk Originalitet, han er den
mest nationale Digter, som Danmark, ja maaske noget Land i den nyere
Tid har at opvise. Der kan i saa Henseende neppe siges formeget til
denne Mands Ros ..."
P. L. Møller gaar derefter over til at berøre en anden Side af Blichers
Gjerning: hans Virksomhed som Folkevækker. Folkelighed og Nationalitet
var de bærende Ideer i al hans Livsgjerning; de kommer mangfoldige
Steder til Orde i hans lyriske Digtning, og for dem virkede han ved utallige Afhandlinger og Avisartikler og - ikke mindst - ved at tage Initiativet til den Række Folkefester, som skaffede ham Navnet "Himmelbjergpræsten"[1]. Han var en af de første, som bar Højskoletanken frem; han
skrev og talte for at vække Almenaand, for at faa indført almindelig
Værnepligt, for at hævde Modersmaålets og Nationalitetens Ret overfor alt
fremmed Væsen; han vilde "Danmarks Gjenfødelse til et kraftigt og selvbevidst Folkeliv". Om denne Side af St. St. Blichers offentlige Liv skriver
P. L. Møller baade varmt og smukt i de ovenfor citerede "Kritiske Skizzer"
(II Del S. 120): "Og han er ikke bleven staaende ved den nationale Begeistring, som den udtaler sig gjennem Phantasiens og Geniets Frembringelser, og finder Vei gjennem Pennen. Han var ikke, som saa mangen
Forf., blot begeistret paa Papiret; han vovede at være Ideen tro ogsaa i
Livet, og denne Roes, den høieste, der kan ydes en Mand, tilkommer ham,
om han end, som letbevægeligt Følelse- og Phantasimenneske ofte greb
Sagerne "upraktisk" an. Fædrelandsfølelsen var hos ham ingen Stueplante,
han er draget sit Land rundt, lig en anden Tyrtæus, ingen Tid og intet
Sted er han udebleven, hvor der var Leilighed til med Sang og Tale at
vække Folkeliv og Folkefølelse, og kæmpe i Gjerningen for den Aand, der
har givet hans skjønneste Digtninger Saft og Farve ..."
Medens Blicher stævnede til Møderne paa Himmelbjerget, og medens
han skrev sine senere og sidste Noveller, blandt hvilke der fandtes saa udmærkede Ting som Høstferierne, De tre Helligaftener, Kjærlighed paa
Dagvognen, Bettefanden o. fl. a., var han en syg og nedbrudt Mand. Af
P. L. Møller har vi allerede faaet at vide, at Anerkjendelsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
